Nu på lørdag eftermiddag er der “Aalborg Galop Derby” med otte velbesatte løb. Der skal kæmpes om mere end 450.000 i præmiepenge.
Der er fri adgang for hele familien, og forhåbentlig finder rigtig mange mennesker vej til NKI Racing Arena Aalborg. Udover de otte væddeløb er der masser af andre aktiviteter.
Her skal blot nævnes:
- gratis ponyridning
- kåring af de tre flotteste og sjoveste hatte med rejsekort på 500,- kr som præmie samt
- Kåring af de to nye danmarksmestre i ungdomshestesporten
Se det store baneprogram, der kan downloades her.
Den overvejende del af deltagerne kommer helt naturligt fra trænere på hjemmebanen eller området deromkring samt fra Århus, men også svensktrænede heste, heste trænet i Odense samt heste fra Bent Olsens stald på Klampenborg stiller til start.
Dagens hovedløb må være NKI Champion Stakes et løb over 1.800 meter for 3-årige og ældre heste, klasse 2 med en første præmie på 63.300,-.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar