SIDSTE NYT: 25th DUBAI WORLD CUP POSTPONED indtil næste år.

Det er en usikker tid verden oplever nu. En pandemi med coronavirus, Covid-19, har ramt os, og den har stor indflydelse på alle, verden over. For at denne ikke skal få katastrofale følger, har myndigheder rundt om i verden indført restriktioner for at inddæmme og begrænse følgerne af denne. Diverse sportsarrangementer er udskudt eller helt aflyst. Nogen afholdes; men uden publikum. Det gælder også inden for væddeløbssporten, som denne blog beskæftiger sig med.

I det følgende er der forsøgt samlet en skitsemæssig status over situationen indenfor væddeløbssporten:

Danmark

Dansk Galop oplyser på deres hjemmeside den 19. marts 2020, at alle planlagte løbsdage i hele marts er aflyst. Dette er nu udvidet med 14 dage Teksten kan læses her.

Fyns Galopklub afholder ikke fremvisningsdag i år. Det samme gør sig gældende for Klampenborg HesteEjerForening’s staldrundgang. Begge skulle have været afholdt i slutningen af marts måned.

Sverige

I en opdateret information fra Svensk Galopp dateret den 18/3 i anledning af coronaviruset (covid-19) går de ud fra, at løbsdagene kommer til at blive afviklet uden publikum, hvis ikke situationen ændres inden vårpremieren den 5. april. 

Norge

Alle arrangementer og møder i den nærmeste fremtid på Øvrevoll er aflyst eller udsat. Det er usikkert hvordan udviklingen bliver mod torsdag 23. april, hvor der er planlagt sæsonstart.

Tyskland

Løbsdage er aflyst frem til den 18. april. For at kunne genoptage løbsdage straks fra midten af april, i slutningen af påskeferien, i tilfælde af en mulig lempelse af de officielle regler, planlægger vi løbsdage uden et publikum, og med en minimal tilstedeværelse af dem, der er involveret i racing.

England

The British Horseracing  Authority har bekræftet, at alle hestevæddeløb i Storbritannien vil blive suspenderet med virkning fra onsdag den 18. marts.
Afgørelsen vil løbende blive fulgt op.  

Frankrig

Væddeløb er suspenderet indtil onsdag den 15. april.

 

UAE(United Arab Emirates)

Dubai

Den største begivenhed på Meydanbanen, “Dubai World Cup”, som finder sted på lørdag den 28. marts, afvikles uden publikum.

Australien

Australien’s største dag med Group 1 løb, og samtidigt den mest prestigefyldte dag “Longines Golden Slipper Day” den 21. marts bliver i år uden publikum. .

USA

Her er billedet lidt mere broget. Baner har enten løb uden tilskuere eller helt aflyst. Kentucky Derby er udsat til september på grund af Coronavirusen. Kentucky Derby er de sidste 75 år afholdt på den første lørdag i maj måned.

 

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *