Amber Lady vandt det eneste galopløb, der var på programmet på NKI Racing Arena Ålborg her til aften.

Kun syv heste sprang af da boksene åbnede sig for HorseCare v. Mia Thomasens Ærespræmie. Klasse 5 over 1800 meter.Ann-Charlotte Nielsen trænet SHOW OF FAITH(IRE) var bortvist fra start. FANZET med Ditte Bundgård lagde sig straks i front, og op forbi publikum øgede parret forspringet. HONGKONG CHAMP med Tinna Hovgaard anførte resten af feltet med AMBER LADY og Rikke Munk Sørensen og RED JUNIOR(GB) lige bag. Inde på den fjerne langside var FANZET ‘s forspring oppe på 8-10 længder, men forspringet skrumpede ind, og ved indgangen til svinget var det slut.  John Nielsen trænet AMBER LADY gik nemt forbi og var først inde på opløbet fulgt af SALUTE som nærmeste. AMBER LADY holdt sin føring resten af vejen til mål. På de sidste 50 meter blev SALUTE med Lea Olsen passeret af en stærkt spurtende RED JUNIOR(GB) med Louise Søndergaard.

AMBER LADY‘s sejr var en mindre overraskelse( 61 for 10) . Vinderen trænes og ejes af John Nielsen(a), der også havde tredjehesten SALUTE og femtehesten WELLMIND(IRE) i mål.

 

Vinder af aftenens enlige galopløb Amber Lady med Rikke Munk Sørensen. FOTO: © Ole Hindby.

 Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *