Anders Bager vandt i dag søndag, dagens hovedløb på Göteborg Banen, FRED ARMSTRONG CUP med staldens stjerne JUMEIRAH

Det 2400 meter lange FRED ARMSTRONG CUP for klasse 1 heste med en samlet præmiesum på 180.000 med 90.000 i førstepræmie blev efter en vanvittig spændende afslutning vundet af Lone Bager trænet JUMEIRAH med sønnen Anders Bager i sadlen.
Favorit var FREE HOUSE(GB). Der var ikke den store tiltro til JUMEIRAH. Mange havde ikke bemærket eller helt glemt, at han sluttede fjerde i OSLO CUP kun slået med en længde af tredjehesten Bank Of Burden. Samtidigt havde handicapperen hævet formtallet med 3 til 85 for den præstation.
JUMEIRAH med Anders Bager tog straks têten fulgt af EAST MEETS WEST (IRE) med Jacob Johansen og indvendige PAINTERS EASEL(IRE) med Martin Rodriguez
Denne stilling ændrede sig ikke, da de gik ind på den fjerne langside. JUMEIRAH satte et pænt tempo og førte med et par længder foran EAST MEETS WEST (IRE). Da de nærmede sig sidste sving rykkede EAST MEETS WEST (IRE) tættere på den førende, og kort inde i svinget gik han op på siden af JUMEIRAH. Først ind på opløbsstrækningen kom EAST MEETS WEST (IRE). Med 400 meter tilbage førte EAST MEETS WEST (IRE) med JUMEIRAH, PAINTERS EASEL(IRE), og PULVERIZE (USA) på linje et par længder bag. Ved 200 meter mærket var føringen skrumpet ind, og nu begyndte en helt vanvittig spændende opløbskamp mellem fire heste, som først blev afgjort på stregen. JUMEIRAH vandt med en hals foran PAINTERS EASEL(IRE), der slog EAST MEETS WEST (IRE) med en næse.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Fantastisk redet af unge Anders Bager, der aldrig gav op, og red en super energisk finish de sidste 200 meter. Det var væddeløb, når dette er bedst.
De øvrige danske placeringer i løbet var: En ottendeplads til CONDOR (DEN) og DISPOL SNAPPER (IRE) sluttede på en niendeplads.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar