Shackleton vinder Preakness Stakess 2011. Foto From http://www.pimlico.com/ Maryland Jockey Club
Michael Lauffer og W.D. Cubbedge’s Shackleford vandt i går, lørdag den 21. Maj, det 136’de Preakness Stakes(G1) på Pimlico Race Course ½ længde foran Animal Kingdom, og hermed forsvandt håbet om Triple Crown i 2011.
Flashpoint og Shackleford med Jesus Lopez Castanon i sadlen lagde sig i front fra start og satte et hurtigt tempo. Et tempo der var væsentligt hurtigere end i Kentucky Derby. Denne placering holdt indtil indgangen til opløbssvinget hvor Shackleford tog over. Animal Kingdom, der havde ligget i den bagerste del af feltet det meste af løbet, satte nu et angreb ind, men kunne ikke fange Shackleford.
Astrology sluttede tredje, 1 ¼ længde efter Animal Kingdom, og 2 ½ længde efter kom Dialed In på en fjerdeplads.  De øvrige placeringer var: Dance City, Mucho Macho Man, King Congie, Mr. Commons, Isn’t He Perfect, Concealed Identity, Norman Asbjornson, Sway Away, Midnight Interlude and Flashpoint.
Shackleford’s førsteplads gav $600.000. Der var $200.000 til andenpladsen, $110.000 til tredjepladsen, $60.000 til fjerde- og $30.000 til femtepladsen.
>
Shackleford trænes af Dale Romans, og er opdrættet af Mike Lauffer & Bill Cubbedge. Shackleford er efter Forestry(Storm Cat-Shared Interest) og Oatsee(Unbridled-With Every Wish)
I alt 107.398 tilskuere overværede det 13 løb store program på Pimlico Race Course.
Her er et link til en video af løbet.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *