APEROLA fra Marc Stott vandt dagens hovedløb Produce Stakes.

 

IRISH TRILOGY (IRE) med Carlos Lopez blev en uhyre sikker vinder af 2-Års Maidenserien over 1400 meter. Midtvejs i opløbet trak IRISH TRILOGY (IRE) fra og var 5 længder foran Brian Wilson trænet MYSTIC TOWN (GB) med Oliver Wilson på ryggen. 360 North Horse Racing Ab ejer vinderen. De tre mest spillede i vinderspillet var også de tre første i mål. Der var uhyre spredning over indløbsrækkefølgen.

Irish Trilogy med Carlos Lopez løb nr. 1 på klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

Det var Jägersro-træneren Andrew Kidney’s første besøg i vindercirklen på Klampenborg i år. 

 

Produce Stakes over de 1300 meter med en samlet præmiesum på 200.000 Kr. heraf de 100.000 Kr. i første præmie havde 10 heste til start. Favoritten i spillet APEROLA med Jacob Johansen, en af Marc Stott’s tre deltagere, gik til front med det samme. Her blev Stutteri Tousgaard’s brune hoppe hele vejen hjem. Det blev dog uhyre tæt til sidst. Søren Jensen trænet NOKENGANG med Nicolaj Stott kom nærmere og nærmere, og var kun hovedet efter i mål. Sejren var APEROLA tredje i fire starter. 

Karsten Østergaard har opdrættet vinderen.

APEROLA med Jacob Johansen vinder løb nr. 2 på Klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

 

Starten af aftenens tredje løb et 1600 meter Handicap Kl. 4 blev 20 minutter forsinket da SAW BOX CARLRAS Annie Nilsson-Lindahl og MONT ROSE uden rytter stak af inden start. Annie Nilsson-Lindahl fik stoppet SAW BOX CARLRAS efter et par hundrede meter, hvorimod MONT ROSE tog en tur hele banen rundt og ud på Klampenborgvej, og udgik. Det så ud som den lille “forgalop” havde gavnet Maria Qvist Ladefoged trænet og ejet SAW BOX CARLRAS, som sejrede foran GO WIN CASINO fra Johnny Reimer. Sejren var SAW BOX CARLRAS første i år efter  10 forsøg. SAW BOX CARLRAS var feltets næstmindst spillede.

York Stutteri har opdrættet vinderen.

SAW BOX CARLRAS med Annie Nilsson-Lindahl vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

 

Det blev svensk sejr i Handicap Kl. 5 over 1800 meter, da amatørtræner Cecilia Persson’s TIGER WEBB (GB) sejrede sikkert 1 længde foran en anden svensker ALTHON (IRE)TIGER WEBB (GB), der havde Elione Shaves up, kom stærkt ude ved rækværket, og fangede ALTHON (IRE) med små hundrede meter til mål. TIGER WEBB (GB) sidste sejr var på Jägersro den 23. april 2014.

Meon Valley Stud har opdrættet vinderen.

TIGER WEBB (GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 4 på Klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

 

Flot felt der var samlet i Franz Nutz Memorial 1800 meter. Hanne Bechmann havde både STINGER og MONTE CARLO med, og sidste års derbyvinder SIR HERMAN var at finde i feltet.  MONTE CARLO gik et godt løb. Ind på lige bane med 400 meter tilbage lå ROCKY (IRE) med Kajsa Lindsjø i front og MONTE CARLO med Rafael De Oliveira anden. Ud for flagstangen havde MONTE CARLO fået overtaget, og det gik mod mål. VARGAR (FR) var dog ved at “kaste grus i maskineriet” for MONTE CARLO. Ud for vindercirklen kom VARGAR (FR) i en kanonspeed og var uhyre tæt på at tage sejren. Kun en nakke skilte de to i mål. Sejren var MONTE CARLO første i år.

Bechmann Racing & Arslev Racing ejer vinderen, som er opdrættet af Bechmann Racing.

MONTE CARLO med Rafael De Oliveira vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

 

Fabellaløb over 2200 meter med ærespræmie til ejer udsat af Familien Ejler Rasmussen havde ISETAN, BROADWAY og CORNELIA (GB) som var de mest betroede i totoen. Det blev et løb med et noget langsomt tempo. Først da de rundede sidste sving, kom der mere fart over feltet. Det blev en duel mellem indvendige BROADWAY og ISETAN. En duel som faldt ud til BROADWAY‘s fordel. Med Oliver Wilson på ryggen sejrede de med nakken forrest i mål. Anden sejr til Marc Stott denne aften. 

Sejren var BROADWAY‘s første, efter 11 tidligere forsøg. Falkonertjenesten Ivs ejer vinderen, som er opdrættet af Stutteri Hjortebo.

BROADWAY med Oliver Wilson vinder løb nr. 6 på Klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

 

 

Aftenen sluttede med et af de populære supersprintløb, her Advokatfirmaet Nygaard Super Sprint. FREDRICKA (GB) med Elione Chaves, der gjorde det så godt sidst de var ude over 650 meter på Klampenborg, var favorit. Hertil aften gjorde gentog de successen. Ved 400 mærket havde parret overtaget, og spurtede mod mål. Størst modstand kom fra toeren, sidst de mødtes over denne distance, EMMYS LANE som denne gang kun var 1/2 længde efter.    

FREDRICKA (GB) ejes af Melo Jefferson.

FREDRICKA (GB) med Elione Shaves vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 23. august 2018.
FOTO: © Burt Seeger.

 

Det blev en aften hvor fire af de syv løb blev afgjort næsten på stregen, og flere overraskelser var med til at give pæne gevinster. V4: 7.579 kr og V5 24.242 kr.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *