
Wido Neuroth oplyser på sin hjemmeside, at Appel Au Maitre, efter at have pådraget sig en skade, øjeblikkeligt stopper sin løbskarriere. Hermed slutter skandinaviens i særklasse ubestridt bedste hest en strålende løbskarriere.
Som toårig vandt han Vinterfavoritternes Pris på Täbybanen. I sin treåræson vandt Appel Au Maitre både Norsk og Svensk Derby samt Stockholms Stora Prix(Gr. 3). Han har gennem sin karriere vundet fem Gr. 3 løb i Tyskland, Sverige og Norge, og har flere flotte placeringer i Gr. 1 løb, heriblandt en fjerdeplads i det Tyske Derby.
Den syvårige hingst er efter Starborough – Rotina (Crystal Glitters), og blev som åring erhvervet i Deauville. Appel Au Maitre har i sin karriere indløbet knap 8 millioner no kr.
En fantastisk væddeløber der vil blive savnet på banerne.
Af: Kurt René Madsen
Kilde: Wido Neuroth’s hjemmeside

Skriv et svar