Hvilken flyvende start for træner Are Hyldmo, som sejrede tre gange på åbningsdagen på Øvrevoll.

Are Hyldmo tager imod Dickie Dickens og Carlos Lopez i vindercirkelen | Jägersro 151115 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
ARKIVBILLEDE:Are Hyldmo tager imod Dickie Dickens og Carlos Lopez i vindercirkelen | Jägersro 151115 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Han slog til med det samme med TENANGO (FR), der havde Carlos Lopez på ryggen. I dagens første løb, AMOLO LØP et løb over 1600 meter på dirten, havde parret ikke besvær med at sikre sig en komfortabel 4 1/4 længdes sejr. Vinderen ejes af Stall T.

 

I dagens andet løb, blev det til ny sejr for Are Hylmo. Her kunne Are Hyldmo glæde sig over, at de to første i mål i det 1750 meter AL DENTE LØP, var trænet af ham. Favorit var den “gamle herre” PECOIQUEN (CHI) med Carlos Lopez i sadlen, han kunne dog ikke true de to fra Hyldmo’s stald, men kæmpede bravt med RUSSIAN ROULETTE (SWE) om tredjepladsen. Ingen kunne true DON CORTEZ med Nelson De Souza, som nemt gik forbi staldkammeraten RECKLESS (DEN), der havde ført indtil midt i opløbet, og sejrede overlegent med 6 længder.

Vinderen ejes af Nilton og Tina Smith.

 

Triplen blev fuldendt, da favoritten DICKIE DICKENS med Carlos Lopez kunne sejre med 3 længder i ELITELØP med distancen 1750 meter. COPRAH (GB) trænet af Cathrine Erichsen holdt længe ved inde på opløbet, men måtte til sidst overgive sig. DICKIE DICKENS ejes af Slettebø og Hove Racingstable

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *