Det blev en fin dag for flere af de danske heste i dag på Göteborg Galopp. Både MONTE CARLO (DEN) og STREET BOSS (IRE) bekræftede deres form og tog deres tredje sejr på stribe.

 

I løb 3, det 1600 meter GÖTEBORG SOMMARHANDICAP kom dagens første danske sejr. Hanne Bechmann trænet MONTE CARLO (DEN) med Nicolaj Stott kunne passere mål 1 længde foran PRINCE HAMLET (IRE) med Josefin Landgren. Sejren i dag var den skimlede 4-årige MONTE CARLO (DEN) ‘s tredje på stribe. Der var 50.000 til vinderen. MONTE CARLO (DEN) ejes af Bechmann, Arslev og Wikke.

Der var yderligere fire danske heste med i feltet. Bedst gik det for Bettina Andersen trænet FOOTSTEPSOFSPRING (FR) med Fanny Olsson, der sluttede tredje. Birgitte Nielsen trænet HONGKONG STAR med Manuel Santos tog de sidste penge med en femteplads. Bettina Andersens anden deltager DREAM’RUN (ITY) med Jacob Johansen sluttede næstsidst, og OCHO RIOS (DEN) med Oliver Wilson fra Marc Stott’s stald endte sidst.

Monte Carlo vinner med Nicolaj Stott | Göteborg 160710 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Monte Carlo vinner med Nicolaj Stott | Göteborg 160710 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

 

STREET BOSS (IRE), der havde Oliver Wilson i sadlen, tog også sin tredje på stribe. Det skete i det 1600 meter MÖLNDAL BRONS med 28.000 i førstepræmie. STREET BOSS (IRE) havde ikke særlig besvær med at tage sin tredje sejr. Marc Stott trænet STREET BOSS (IRE) sejrede let med 4 længder foran LEIA ORGANA (IRE) fra Peter Jardby’s stald. Karen Grethe Jensen ejer vinderen.

Den anden danske deltager FRU HJULER (DEN) med Annie Nilsson Lindahl sluttede tredje. Susanne Johansen træner og ejer vinderen.

Street Boss vinner under Oliver Wilson | Göteborg 160710 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Street Boss vinder under Oliver Wilson | Göteborg 160710 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

 

De øvrige danske præstationer

Der var dansk deltagelse allerede i dagens første løb STAYER SILVER over distancen 2400 meter. Tina Mortensen trænet GENTLEMAN JACK (DEN) med Nicolaj Stott sluttede fjerde slået med 7 1/2 længde af vinderen HIDDEN HERO med Oliver Wilson.

 

I det 1500 meter SOMMARLÖPNING sluttede Birgitte Nielsen trænet NORTHERN SECRET med Shane Karlsson noget skuffende sidst i mål.

 

Mette Fruergaard’s MAD LADS ROMANCE (IRE) med Nelson De Souza sluttede tiende i det fjorten hestes store felt i løb 4. Et løb over 1400 meter, TORSLANDA BRONS.

 

Dagen sluttede med JULI BRONS over 2400 meter. Her havde både Lone Bager og Mette Fruergaard heste med. Lone Bager trænet IAMUNDERCOVER (DEN) sluttede lige der hvor pengepræmierne slap op. GO ON DIRECTION (DEN) med Carlos Lopez, var spillernes favorit, men endte sidst i mål.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *