Niels Petersen trænet heste vandt både IKEYVET AUKTIONSLØB og TRM FRA HH CARE SKANDINAVISK GRAND PRIX i dag på Klampenborg.

 

Der blev lagt ud med et 1200 meter EAST WEST 2 YEAR’S RACE. Et beskedent felt på kun fem heste, hvoraf de fire kom fra Bent Olsens stald, og den sidste fra Søren Jensens stald, var parate i boksene til at kæmpe om de 60.000kr. MONZA (IRE) med Elione Chaves var favorit. Det blev et flot 2-års løb dagen startede med. Kamp til stregen, og der skulle målfoto til, førend favoritten kunne udråbes som vinder, et hoved foran PETRUSHKA med Nicolaj Stott, og Lone-Kaj Nielsens EASTER SURPRISE (GB) med Jacob Johansen, 3/4 længde efter.

MONZA (IRE) med Elione Chaves vinder løb nr. 1 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Kjeldsbjerggaard Aps ejer vinderen, der er opdrættet i Irland. Sejren var MONZA (IRE) ‘s anden.

 

Dagens andet løb, det 1200 meter SEPTEMBER MAIDENS var, i modsætning til dagens første 2-års løb, velbesat med ni heste til start. Fire af disse havde været i løb før, og de tre første i mål havde alle løbserfaring.

MX FIVE (GB) med Manuel Santos sejrede med 1/2 længde foran BIJOU med Rafael De Oliveira. Der var yderligere 1/2 længde til MIINTAKA (IRE) og Elione Chaves. Sejren kom i stand efter at have ført fra start til mål.

MX FIVE (GB) med Manuel Santos vinder løb nr. 2 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

MX FIVE (GB) ejes af Stald Spitco, og trænes af Tine Hansen.

 

 

Niels Petersen trænet CHIVAS med Per-Anders Gråberg svigtede ikke sine mange tilhængere, da det ene af dagens hovedløb, IKEYVET AUKTIONSLØB, skulle afvikles. Med 150 meter tilbage havde den fukse Appel Au Maitre søn taget grebet, og kunne passere målstregen med sikre 1 3/4 længde, foran GEMSTONE med Oliver Wilson, og NOT TODAY med Jacob Johansen yderligere 2 længder bag.

CHIVAS med Per-Anders Gråberg vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

CHIVAS ejes af Takethem Racing I/S, og er opdrættet af Kjems Racing. CHIVAS har nu passeret de 200.000 i indløbne penge.

CHIVAS med Per-Anders Gråberg efter sejren i løb nr. 3 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

 

De tætte opgør fortsatte. I det 1400 meter BRAND NEW HANDICAP var de tre første indenfor 1/2 længde. Blødbanespecialisten FINN IND AGAIN med Dina Danekilde havde halsen foran FOOTSTEPSOFSPRING (FR) med Ina Veronika Toverud. Tredje i mål var SAINT GEORGE med Oliver Wilson, yderligere en hals efter. Sejren var FINN IND AGAIN‘s anden i år. Inge Mette Dejgaard står for træningen.

FINN IND AGAIN med Dina Danekilde vinder løb nr. 4 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Stald Finn Ind ejer den 11-årige vallak, som er opdrættet af Nina Falck og Gert Larsen.

 

Den flittige starter REEL QUEST tog sin tredje sejr i år. Med Ina Veronika Toverud i sadlen vandt de det 1600 meter CLASS FOUR MILE. Efter staldkammeraten PULL IN CARLRAS med Carlos Lopez havde lagt et friskt tempo tog REEL QUEST over med 150 meter tilbage, og kunne afvise et godt angreb fra ELUSIVE ISLAND (USA) med Jacob Johansen.

Sejren var træner Inge Mette Dejgaard’s anden denne efterårseftermiddag.

REEL QUEST med Ina Veronika Toverud vinder løb nr. 5 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

Dagens andet storløb det 1800 meter TRM FRA HH CARE SKANDINAVISK GRAND PRIX havde afbud fra FALCONET og CALL OF DUTY. Det var derfor et noget reduceret felt, der blev sendt af sted. EFESOS med Elione Chaves tog hurtigt spidsen, som vanligt, og blev fulgt af KARMASTRIKESBACK med Per-Anders Gråberg. Først ud for flagstangen havde KARMASTRIKESBACK fået grebet, og kunne sejre med 1 1/2 længde foran EFESOS. STINGER sluttede tredje

KARMASTRIKESBACK med Per-Anders Gråberg vinder løb nr. 6 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Sejren var stabile KARMASTRIKESBACK ‘s tredje i år, hvor det desuden er blevet til en anden- og en tredjeplads i seks starter. Den brune 5-årige Academy Award søn ejes af 360 North Horse Racing Ab, og er opdrættet af Stutteri Hjortebo. Med sejren i dag har KARMASTRIKESBACK indløbet over 1/4 mio i år.

KARMASTRIKESBACK med Per-Anders Gråberg efter sejren i løb nr. 6 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

Dagens indtil da mest overlegne vinder kom i det 1800 meter E.KLINK MAIDENLØB. Her havde Nicolaj Stott, på ryggen af favoritten YES SIR, tid til at kigge sig tilbage efter konkurrenterne flere gange ned gennem opløbet. Det var et mildest talt totalt splittet felt, der kom i mål. GO WIN CASINO med Frederick Salvador sluttede anden 5 længder efter, og VERY SPECIAL med Manuel Santos yderligere 4 længder efter.

YES SIR med Nicolaj Stott vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Søren Jensen træner YES SIR, 

Stald Jupiter har opdrættet vinderen, som ejes af Beatrice Marsing.

 

 

Der var ingen decideret favorit i det 1800 meter LÆRLING / AMATØRHANDICAP for klasse 5 heste. En håndfuld lå meget tæt i totalisatoren. Efter fire andenpladser, heraf de tre sidste på stribe, sejrede MINK’S CHANEL i dag. MINK’S CHANEL trænes og ejes af Pia Larsen Jensen. MISS ELSE med Linda Bro havde ført længe med blev slået med 1 1/2 længde.

MINK’S CHANEL med Victoria Larsen vinder løb nr. 8 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Victoria Larsen var i sadlen på vinderen. Sejren var Victoria Larsen’s første sejr i år.

Vinderen er opdrættet af Mink Stud.

 

Dagen sluttede med to løb over distancen. Begge med flagstart.

Det første af disse TWO TIMES AROUND over distancen 2200 meter for klasse 5 hest blev vundet af CHECKITOUTCHARLIE (SWE).

Ud for vindercirklen gik CHECKITOUTCHARLIE (SWE) med Shane Karlsson forbi MAGIC INTENZO (SWE) med Dayverson De Barros, som havde ført siden start, og sejrede med en hals.

Susanne Sivrup-Rosenqvist træner vinderen, der ejes af Charlotta Ericsson, og er opdrættet af Sonja Olsson.

CHECKITOUTCHARLIE (SWE) med Shane Karlsson vinder løb nr. 9 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

Stald Klampenborg hesten DAVICII (GB) med Ina Veronika Toverud sluttede dagen med at tage en sikker sejr i CLASS TWO HANDICAP. Sejren var DAVICII (GB) anden i år. HONGKONG HONCHO (GB) fra Bent Olsen sluttede anden 3 1/2 længde efter.

Sejren var Tine Hansen’s anden i dag.

DAVICII (GB) med Ina Veronika Toverud vinder løb nr. 10 på Klampenborg den 16. september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *