Dagens to løb blev vundet af Borderline og Farzan, begge hjemmehørende i Århus.
Årets første galopløb Jupiter Newcomerløb over 1.800 meter fik en spændende afgørelse mellem favoritterne BORDERLINE med Lea Olsen og STEADY THE BUFFS(GB) med Marc Stott. BORDERLINE førte fra start til slut, og sejrede selvom STEADY THE BUFFS(GB) kom uhyggeligt tæt på til sidst, og en kort overgang endda havde overtaget.

FOTO: © Galop News

FOTO: © Galop News.
I aftenens hovedløb Gert Larsens 50-Års Jubilæumsløb over 1.650 meter fortsatte træner Birgitte Nielsen fra Århus de gode takter fra Klampenborg i går, og vandt sikkert med FARZAN (IRE) med Marc Stott i sadlen.

FOTO: © Galop News
Favoritten tog hurtigt spidsen fulgt af GOLD DIAMOND (USA) og HARLEY (SWE) med FAST CONNECTION (IRE) midt i feltet. På Broløkke langsiden førte FARZAN (IRE) stadig med GOLD DIAMOND (USA) med Nicolaj Stott og JOE RICH (GB) med Dorthe Andersen. FAST CONNECTION (IRE) med Anders Bager forbedrede deres position gennem opløbssvinget, og inde på opløbsstrækningen lå de anden, og det var herfra truslen skulle komme, men FARZAN (IRE) sejrede dog forholdsvist sikkert. Vinderen ejes af Galoppens Venner.
Der var ærespræmie til ejer, træner og rytter og æresdækken til vindende hest, som dagens jubilar Gert Larsen overrakte.

Løbet kan ses her.
Inden dagens to galopløb var der reception for Gert Larsen i anledning af hans 50-Års jubilæum. Mange var mødt op for at hylde Gert Larsen på hans store dag, nuværende såvel som forhenværende trænere og ryttere, opdrættere samt Christian Hundebøll fra Fyens Væddeløbsbane A/S og Peter Knudsen fra Dansk Galop. Charlotte Brasch Andersen fra Fyns Galopklub overrakte en nystiftet vandrepris “Fyns Galopklub Ærespris”, samt “Guldhesten”.

FOTO: © Galop News
I løbet af weekenden vil yderligere billeder fra jubilæet samt de to løb blive slået op på Galop News Facebook side.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar