Fire forrygende dage med masser af spændende væddeløb kulminerede med Bobs Worth (IRE) sikre sejr i Betfred Cheltenham Gold Cup Chase.

FOTO: The Creative Commons Attribution 2.0 Generic license
FOTO: The Creative Commons Attribution 2.0 Generic license

 

N J Henderson havde to heste med i løbet, Long Run(FR) med Mr S Waley-Cohen og Bobs Worth (IRE) med B J Geraghty, og de sluttede som henholdsvis tredje og først i mål. 

Long Run(FR) tog straks fronten fulgt af The Giant Bolster med T Scudamore. favoritten Bobs Worth (IRE) lå placeret midt i feltet indvendigt. en stiling der holdt indtil mellem fjerde – og tredjesidste forhindring hvor Bobs Worth (IRE) forbedrede sin position. På tredjesidste forhindring styrtede Silviniaco Conti (FR) med R Walsh, og B J Geraghty fik lige drejet udenom det styrtede par. Long Run(FR) og Sir Des Champs (FR) fik herved et forspring.  Bobs Worth (IRE) indledte hurtigt forfølgelsen af de to førende, og først efter næstsidste forhindring var der kontakt, og gik til en sikker sejr. Long Run(FR) der havde kæmpet så bravt måtte kapitulere, og sluttede tredje. Et fantastisk godt væddeløb var afsluttet, og havde fået en værdig vinder.

Se løbet her.

Et fantastisk engageret publikum overværede de mange højdepunkter i de fire dage, som “Cheltenham Festival” har varet.  På trænersiden har W P Mullins og N J Henderson domineret, og blandt jockeys var Ruby Walsh og unge Bryan J Cooper helt i top med henholdsvis fire og tre sejre.

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *