Brian Wilson sluttede Klampenborg-sæsonen på bedste vis med med to sejre.

FOTO: © Galop News
I 2-ÅRS MAIDENSERIEN over 1400 meter, med 45.000 i samlet præmiesum for de 2-årige Skandinaviskopdrættede maidens, drejede det sig kun om SAINT GEORGE og BARNABY ned gennem opløbet. Med 100 meter tilbage havde den Brian Wilson trænet SAINT GEORGE med Oliver Wilson i sadlen overtaget, og tog en sikker 2 længders sejr. Det var en glad træner, der kunne modtage sønnen i vindercirklen efter at SAINT GEORGE var strøget helt til tops efter to andenpladser. Vinderen ejes af Wilson’S Beslagsmedie. SAINT GEORGE var kæmpefavorit i totoen.
Løbet kan ses her.
I dagens andet løb, PLOTTING HANDICAP, et handicap for 3-årige og ældre heste klasse-5, fik man en rigtig spændende afgørelse. Efter at MAGNIFICO fra Jørgen Tølbøll havde ligget i front indtil midt i opløbet, gik WARP CORE, VALIDUS og WALNUT LODGE (SWE) forbi. Kort før mål havde VALIDUS og Cathrine Weilby overtaget, og kunne passere stregen 1/2 længde foran udvendige WARP CORE med Oliver Wilson, WALNUT LODGE (SWE) med Martin Rodriguez tog tredjepladsen. Vinderen både trænes og ejes af Maria Qvist Ladefoged. I slutningen af november drager Cathrine Weilby, som tidligere, til Chile for at ride.

Klampenborg d. 2014-11-02. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
I ALEXANDRIT HANDICAP var man rykket en klase op. Nu gjaldt det klasse 4, og distancen var 1600 meter. Her var LITTLE QUEST fra Allan Thelix favorit. LITTLE QUEST var meget kort slået i dens sidste start. Som i det forrige løb blev der også her kamp til stregen. FLAWLESS BEAUTY tog fronten fra start, og var i spids indtil 350 meter resterede. Her gik LITTLE QUEST, REEL QUEST og VIVALDI forbi. LITTLE QUEST med Sara Slott tog têten, men VIVALDI med Paulo Cardozo kom godt, og vi fik endnu en spændende afgørelse. Det lykkedes LITTLE QUEST, at have halsen foran, da målet passeredes. Vinderen ejes af Stengaarden I/S.

Klampenborg d. 2014-11-02. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
I dagens fjerde løb, BASNÆSLØB over 1800 meter, det længste løb for de 2-årige, var der igen kamp til stregen. Favorit var MONTE CARLO fra Hanne Bechmann og SIR DANZBO (IRE) fra Tine Hansen, men det var trediefavoritten MARQUIS FIRST fra Brian Wilson, som løb af med sejren. Det var træner Brian Wilson ‘s anden dagssejr, og ved begge sejre havde Oliver Wilson været i sadlen. MONTE CARLO sluttede anden kun et hoved efter. Vinderen ejes af Stald Oxen. Sejren var MARQUIS FIRST ‘s anden i 8 starter.

Klampenborg d. 2014-11-02. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
STRADIVARIUS HANDICAP for 3-årige og ældre heste. Handicap klasse 3 blev, fra lågerne gik op til stregen passeredes, kontrolleret af favoritten FINN IND AGAIN fra Inge Mette Dejgaard. Sejren var på overbevisende 5 længder. Elione Shaves var i sadlen. Sejren var FINN IND AGAIN ‘s første siden oktober 2012. Stald Finn Ind ejer vinderen. Toer i mål var Ian Archer trænet IRISH TREASURE (IRE).

Klampenborg d. 2014-11-02. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
Sæsonen 2014 blev afsluttet med AMATØRHANDICAP KLASSE 5 HANDICAP. Her var der stadigvæk spænding om championatet. Hvis Hanna Mårtensson sejrede med ALICIA IN MY DREAM (SWE) ville hun henvise Lea Olsen til andenpladsen i championatskampen. Lea Olsen havde ridtet på RAZELLO, som hun havde sejret med i september. Hanna Mårtensson og ALICIA IN MY DREAM lagde stærkt ud, og lagde sig straks i spids. En føring der holdt til indgangen af svinget hvor VAL FLEUR (SWE) havde taget over. Kort inde på opløbsstrækningen gik indvendige IRISH LAD (SWE) frem, og det blev en let 4 længders sejr. IRISH LAD (SWE) trænes af Rein Kuningas, og ejes af Stall Estonia. RAZELLO med Lea Olsen sluttede anden.

Klampenborg d. 2014-11-02. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
Klampenborg Championater:
Træner: Bent Olsen
Jockey: Oliver Wilson
Lærling: Ulrikke Nielsen
Amatørrytter: Lea Olsen
Opdrætter: Stutteri Hjortebo
Ejerstatistik: Bonne Nuit
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar