[follow_me]
Wido Neuroth trænet Cassano med suveræne Fredrik Johansson i sadlen vandt let Svensk Kriterium tre længder foran Lake Cooloola(GER) fra Johan Reuterskiöld’s stald. Der var 250.000 til ejerne af Cassano Stall EOS.

Cassano har tidligere i år vundet Norsk Rikstoto Oppdrettsløp og Norwegian 2-y-o Championship.
På tredje-, fjerde- og femtepladsen kom tre dansktrænet heste. The Kicker med Nicolaj Stott og trænet af Hanne Bechmann, Silvertown redet af Manuel Santos og trænet af Søren Jensen samt Miss Rosie med Marc Stott og trænet af Tina Mortensen. Der var henholdsvis 60.000, 40.000 og 25.000 sv kr til ”danskerne”. Hanna med Jacob Johansen endte sidst i mål.

Det blev i det hele taget en flot dag for den kommende ”svensker” Wido Neuroth, som ifølge Svensk Galopp’s website flytter til Sverige. Neuroth tager 17 heste med sig.
I dagens første løb kom den første sejr til Wido Neuroth/Fredrik Johansson, da Vivere Cosi(IRE) vandt sikkert med en længde til Cross The Creek(IRE) med Danny Patil.

Løbet kan ses her. (V4-1 Jägersro Søn. 6. nov. 2011)
I tredje løb stod der igen skrevet Neuroth og Johansson på løbet. Det startede dog med en håbløs start, hvor Saddle The Storm(GB) tabte 15 længder, før den var kommet i gang. Først ved indgangen til opløbssvinget fik de kontakt med feltet. Ned gennemopløbet så det ud som om Smart Endeavour(USA) med Shane Karlsson skulle gå til sejr, men Saddle The Storm(GB) og Fredrik Johansson ville det anderledes, og med en stærk spurt vandt de, trekvart længde foran Smart Endeavour(USA).

Løbet kan ses her. (V4-3 Jägersro Søn. 6. nov. 2011)
I dagens andet hovedløb, GÖTALANDLÖPNING et sprinteropgør på 1.200 meter vandt Banditos let med to enhalv længde til andenhesten i mål Bent Olsen trænet Opening Day. Vinderen trænes af Patrick Wahl, og blev redet til sejr af Carlos Lopez. Der var 100.000 til vinderen og 50.000 til anden i mål.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar