COPRAH (GB) fra Cathrine Erichsen ‘s stald sejrede med 1/2 længde foran OLD PAL(FR) og yderligere 1 længde foran JUBILANCE.

Vinder af POLAR MILE CUP (L) COPRAH med Elione Shaves. FOTO: www.hesteguiden.com/Roger Svalrød.
Vinder af POLAR MILE CUP (L) COPRAH med Elione Shaves.
FOTO: www.hesteguiden.com/Roger Svalrød.

Inde på opløbsstrækningen så det ud som løbet var afgjort da OLD PAL(FR) halvvejs tog et par længder, men på de sidste 50-100 meter kom udvendige COPRAH(GB) med Elione Shaves strygende, og gik forbi. Bent Olsen trænet JUBILANCE(IRE), med sin faste partner Jacob Johansen, gik et godt løb, og sluttede tredje. Der var 27.000 i tredjepræmie. Vinderen trænes af Cathrine Erichsen, og ejes af IKC Racing. Der var 112.500 til vinderen.

Træner Cathrine Erichsen, Norge. Stefan Olsson/Svenskgalopp.
AREKIVBILLEDE: Træner Cathrine Erichsen, Norge. Stefan Olsson/Svenskgalopp.

AVON PEARL (GB), fra Rune Haugen, var kæmpefavorit. Pat Dobbs, som vandt i Dubai med AVON PEARL, var hentet til Øvrevoll, for at ride ham på hjemmebanen, men AVON PEARL gjorde ikke meget væsen af sig.


Flere danske trænere havde heste i løb denne aften.

Aftenens første løb på Øvrevoll PA MINIBUSS CUP AMATØRLØP 1370 på græsbanen havde dansk deltagelse. Jan Bødker Sørensen havde 10-årige AARON’S WAY (GB), med Silja Støren, og Lone Bager BARNUM (USA) med Lea Olsen i sadlen.

BARNUM (USA) og Lea Olsen sluttede fjerde slået med 1/2 længde af ELUSIVE THOUGHT (IRE). Vinder blev LOIRE (DEN) med Camilla Graver og trænet af Are Hyldmo en hals foran POSSIBLY (GB)

AARON’S WAY (GB) holdt som sædvanligt godt ved de første 900 meter, men 1370 meter er for langt for ham.

Aftenens næste løb, MAIDENLØP 900 meter på græsset, havde også dansk deltagelse. Her havde Jan Bødker Sørensen FRENCH FANTASY (GB) og FASTADA (IRE) til start. Bedst klarede FRENCH FANTASY (GB) sig, og sluttede femte med Frederick Salvador i bøjlerne, og tog de sidste penge.

I GASTON LØP over 2400 meter på græsset sluttede MANCHEGO (DEN) med Sara Slot fjerde i mål.

Dagens sidste løb, GIGOLO LØP over 2400 meter på dirten havde deltagelse af FAST CONNECTION (IRE) fra Lone Bager og af NANDURA (GB) fra Jan Bødtker Sørensen. De endte henholdsvis niende og tolvte i mål.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *