Søren Jensen havde både vinderen og toeren i Mowerinaløb og Bent Olsen vandt Dansk 2.000 Guineas.

Photo: Burt Seeger / US Photo.
Dagens første klassiske løb, det 1.600 meter MOWERINALØB, sluttede V4’eren. Her blev det til dobbelt sejr til Søren Jensen ved ANNABODA(IRE) med Oliver Wilson, en længde foran staldkammeraten KOO KOO SINT med Elione Shaves. Niels Petersen trænet MARMALA(FR) sluttede tredje. Stald Seeland ejer vinderen. MARMALA(FR) lagde sig i front og valgte at gå helt ud ved rækværket ind på lige bane. Både ANNABODA(IRE) og KOO KOO SINT lå hele tiden velplaceret tredje og fjerde, og havde snart overtaget i opløbet. Vinderen ejes af Stald Seeland.

Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
DANSK 2000 GUINEAS 1.600 meter fik ikke overraskende den Bent Olsen trænet FALCONET med Jacob Johansen som en sikker vinder med en godt gående PINOCCHIO på andenpladsen. FALCONET var feltets højest handicappede hest med tallet 80.
Susanne Johansen trænet PINOCCHIO med Rafael Schistl lagde hårdt ud fra start og havde hurtigt over ti længder. Da skimlen gik ind i opløbssvinget var føringen ganske komfortabel. Parret lagde sig yderst, da de gik ud af svinget, samtidigt med, at der nu var kommet mere fart over resten af feltet. Ud for lågen lå FALCONET på siden af godt kæmpende PINOCCHIO, men herefter gik det stærkt, og FALCONET vandt overlegent med 3 længder.

Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
Dagens første løb, og samtidigt V4’erens første, IKEYVET 3-ÅRS MAIDENSERIE over 1.200 meter havde en kæmpefavorit i den tyske deltagere ANNA LUCIA(GER) med Oliver Wilson. Om årsagen hertil var, at Oliver sad i sadlen, kan man kun gisne om. Vinder blev imidlertid Allan Thelix trænet LITTLE QUEST foran en godt afsluttende KATHERINEA(SWE). Hvor blev så favoritten af, jo den sluttede tre længder efter vinderen på en fjerdeplads.
Vinderen var den mindst spillede i V4-spillet.
Løbet kan ses her.
Overraskelsernes tid var ikke forbi. I “FØLG OS PÅ FACEBOOK” AMATØRLØB vandt CLAUSES POLLY til over 16 gange pengene foran MR. TIMBERLAKE(SWE), men det holdt hårdt. Sejren lød på efter kamp et hoved.
Løbet kan ses her.
SEELAND HANDICAP over 1.600 meter vandt INDI GO(SWE) med Manuel Martine sikkert med en længde foran HARLEY(SWE) med Jacob Johansen.
Løbet kan ses her.
Det blev til endnu en sejr til Søren Jensen da LIVEGOALS COM(IRE) med Nikolaj Stott vandt SMS KLUBBENS MAIDENLØB over 1.600 meter foran en godt angribende MR. LUMBERJACK(GB) med Jacob Johansen.
Løbet kan ses her.
I HK ENTREPRISE HANDICAP over 2.200 meter fik publikum spænding for alle pengene da SIRKOSKY med Rafael Schistl og LADY FILE med Manuel Santos side ved side nærmede sig målstregen. Da de krydsede målstregen var det ikke til at se hvem der vandt. Det viste sig også på målfotoet, at der var dødt løb, og hermed to vindere. Se det spændende opløb her.
I DERBYTESTEN over 2200 meter stillede manges favorit til Dansk Derby 2013, QUITE A MISSION(SWE) til start. Som træner Niels Petersen udtalte, var han hernede for at lære banen at kende. QUITE A MISSION(SWE) var dog spillernes klare favorit. Det blev ikke, som mange måske havde sat næsen op efter, en sikker sejr til QUITE A MISSION(SWE). Han måtte tage til takke med en andenplads efter ROSSMOS TYSON(NOR) efter at han måtte krydse sig heste i opløbet, hvor han blev lidt generet.
Alt i alt et løb der ikke har gjort, at han ikke stadigvæk er favorit i derbyet.

Løbet kan ses her.
DANSK HESTEFORSIKRING HANDICAP 1.400 meter blev vundet af FORTUNENS BOSS med Oliver Wilson.
Løbet kan ses her.
BROGAARDEN HANDICAP 1.800 meter blev vundet af Bent Olsen trænet CANTENAC med Jacob Johansen efter kamp med MALTHO.
Løbet kan ses her.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar