Dancing Rain vandt Investec Oaks på Epsom Downs fredag eftermiddag den 3. juni efter at have domineret løbet fra første galopspring.

Frankie Dettori udelukket i 10 dage.

Dancing Rain(IRE) med Johnny Murtagh sprang først af sted og satte herefter pacen. Den fukse hoppe førte med 2 længder det meste af løbet. Et angreb fra Wonder Of Wonders(USA) blev sikkert afvist, og Dancing Rain(IRE) var i mål ¾ længde fri af denne.

Dancing Rain(IRE) er efter Danehill Dancer(IRE) – Rain Flower(IRE), og trænes af William Haggas. Ejer er M.J.& L.A. Taylor.

Benny Andersson’s Beatrice Aurore(IRE) endte på en sjetteplads. Den lå fint placeret ved rails, men da det gjaldt, manglede den lige det sidste.

William Buick red en perfekt finish på Izzy Top, og slog Blue Bunting(USA) på målstregen, da dennes jockey Frankie Dettori i følge stewarderne var holdt op med at ”ride”, og dermed mistede en tredjeplads, der ellers syntes sikker. Han blev idømt 10 dages udelukkelse gældende fra den 17. til 26. juni begge dage inklusive. Dettori mister herved både de sidste to dage af Royal Ascot, og Irish Derby meeting.

Løbet kan ses her.

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *