På torsdag aften løbes den norske udgave af 1000 Guineas, og det er med deltagelse af to fra Bent Olsen’s stald. I det hele taget er der en god repræsentation af danske heste i løbene.

Der er i alt syv løb torsdag aften i denne uge. I aftenens første løb, Øvrevoll Hestesport Cup, amatørløb over 2160 meter, stiller Lone Bager med  De Luca(DEN).

Dagens andet løb har Gilbertian(GB) blandt deltagerne. Tina Mortensen træner.

Lone Bager har Jumeirah(DEN) og Watashi(DEN) med i det 2400 meter lange Leading Creditor Løp på dirtbanen. Send An Invitation, der rides af Esben Ski, er en favoritterne i løbet.

Send A Invitation. Foto: www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

I Last Trump Løp på distancen 1170 meter møder vi Out Of Ring(IRE) Bent Olsen’s første deltagere. Jan Bødker Sørensen stiller med French Fantasy(GB).

Dagens femte løb, Øvrevoll Hesteierforening Hoppeløp, er godt besat med danske heste, hele fire kommer til start. Det drejer sig om Cinnamon’s Pride fra Tina Mortensen, Wisperingline fra Lone Bager, Mamaloca fra Sara Slot og Veil Of Nigth fra Bent Olsen. Både Cinamon’s Pride og Mamaloca står med gode chancer.

Aftens hovedløb, 1000 Guineas, har Bent Olsen’s to esser Dingle View(IRE) med Jacob Johansen, og Karakorun(GB) med Fernando Diaz til start.

I dagens andet hovedløb, Norsk Jockeyklubs Sprintløp(L), har Bent Olsen Master Chef(IRE) med Jacob Johansen, og Jan Bødker Sørensen Aaron’s Way(GB) med Rodrigo Olechea i sadlen. Alyshakeys ender nok som favorit.

Alyshakeys. Foto: www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

Virkelig en flot flok der drager nord over til Oslo.

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *