Det blev en perfekt aften på Øvrevoll med flere flotte præstationer af de deltagende danske heste.  

Der var hele tre hovedløb på programmet. I det ældste af disse, MAJOR CHR F MICHELETS MINNELØP, en sand styrkeprøve over 2830 meter, sejrede Lone Bager trænet Jumeirah (DEN) med Anders Bager i sadlen med over tre længder foran toeren i mål. Efter et veldisponeret løb af den lovende lærling Anders Bager, kunne parret inde på opløbet sætte et angreb ind, og gå til en sikker sejr.

 

Jumeirah med Anders Bager. Foto:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

Også i SKANDINAVISK MESTERSKAP FOR 3-ÅRING over 1800 meter gjorde de danske heste en god  figur. Der var fire dansktrænet heste til start, med The Kicker som fløjhesten. Hanne Bechmann trænet The Kicker gik til start som favorit. Henrik Engblom trænet Puyol(SWE) med Elione Chaves lagde dennegang ikke så voldsomt fra start, og holdt helt ind i mål, selvom The Kicker redet af Jacob Johansen kom i en flot slutspurt. De to Bent Olsen trænede heste, Gallant File (DEN) og Solo (DEN), endte fjerde og femte i mål.  Tine Hansen trænet Nick Nack (DEN) endte sidst i mål.

 

LANWADES STUD FILLIES STAKES (L) med distancen 1600 sejrede Tatoosh(IRE) med Per-Anders Gråberg foran kæmpefavoritten Entangle (GB) med Jacob Johansen. Vinderen ejes af  Tanja Ravn Myhre og Camilla Eriksen.  Bent Olsen trænet Dingle View (IRE) med Rafael Schistl var fjerde i mål.

 

 

 

Allerede i aftenens andet løb NORSK RIKSTOTO CUP – JERNDIVISJON MILE 1600 gr var det tæt på blive dansk sejr da Ann-Charlotte Nielsen trænet Show of Faith (IRE) med Emilia Hvitved Pedersen blev slået af Emma med Rafael Schistl efter et utroligt tæt opløb. Vinderen trænes af Are Hyldmo, og ejes af Silje Victoria Grande (KLØFTA). Nobel Penang (DEN) med Anders Bager endte i det slagne felt.

Målfoto. Emma og Show of Faith(IRE)

I NORSK RIKSTOTO CUP – BRONSEDIVISJON STAYER over 2400 meter kom aftenens anden danske sejr da gode Mamaloca (DEN), med sin træner Sara Slot i sadlen, vandt en overlegen sejr.

 

Mamaloca med Sara Slot. Foto:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

Aladar (DEN) med Anders Bager var fjerde i mål. Ali Hope (IRE ) fra Ann-Charlotte Nielsen stald var tolvte i mål.

Det blev en dejlig aften set med danske øjne.

Løbene kan den næste uge ses her.

 

Af:  Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *