Dansk succes på Øvrevoll

Indgangspartiet på Øvrevoll. FOTO: © Galop News
Indgangspartiet på Øvrevoll.
FOTO: © Galop News

Det blev til tre danske sejre i dag på Øvrevoll, og flere andenpladser.

Bent Olsen vandt BREEDERS PRIZE SPRINT, Bente Slot MAJOR CHR F MICHELETS MINNELØP og Jan Bødker Sørensen lagde ud med at vinde ØVREVOLL HESTEEIERFORENING KLOKKELØP 3. Herudover var der flere danske andenpladser.

Det hele startede med dansk sejr  i ØVREVOLL HESTEEIERFORENING KLOKKELØP 3 over 1370 meter, da den Jan Bødker Sørensen trænet FRENCH FANTASY (GB) med Silja Støren i sadlen kunne afvise et skarpt angreb fra indvendige MELLON (SWE) med Tobias Hellgren. FRENCH FANTASY (GB) og Silja Støren kæmpede bravt og sejrede med en nakke.

 

French Fantasy(GB) vinder aftenens 1. løb på Øvrevoll. FOTO: www.hesteguiden.com/Roger Svalsrød
ARKIVBILLEDE: French Fantasy(GB) vinder aftenens 1. løb på Øvrevoll.
FOTO: www.hesteguiden.com/Roger Svalsrød

Sejren var FRENCH FANTASY (GB) anden i år. Der var 19.800 i førstepræmie.

 

BREEDERS PRIZE SPRINT med distancen 1370 meter blev vundet af Bent Olsen trænet MISS TIFFANY (DEN). VISITEUR DU POM (SWE), fra Lennart Reuterskiøld Jr., sluttede anden, og på tredjepladsen kom endnu en fra Bent Olsen ‘s stald AMETYST (DEN). På fjerde- og femtepladsen kom to fra træner Søren Jensen, OCHE RIES og NUDETNOK. Stor dominans af de danske trænere.

Træner Bent Olsen. FOTO: Stefan OLsson/Svensk Galopp
ARKIVBILLEDE: Træner Bent Olsen. FOTO: Stefan OLsson/Svensk Galopp

Vinderen ejes af Christiansen Racing, der kunne glæde sig over den store førstepræmie på 347.400. Det var MISS TIFFANY (DEN) tredje sejr i år, og hun er nu tæt på at have indløbet 900.000.

Favoritten FRANK LLOYD WRIGHT (SWE) fra Niels Petersen ‘s stald var helt væk.

 

Inde på opløbet, og med kun 150 meter tilbage i BREEDERS PRIZE CLASSIC over 1980 meter, så det ud som om det skulle gå vejen for THE SEDUCER (DEN) og Carlos Lopez, men pludselig skød HI FINN (IRE) med Jan-Erik Neuroth frem og sikrede sig sejren foran THE SEDUCER og vandt med 3/4 længde. Der var 515.250 i førstepræmie og gode 257.625 til andenpladsen.  

Hi Finn vinner med Rafael De Oliveira | Täby 140806 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
ARKIVBILLLEDE: Hi Finn vinner med Rafael De Oliveira | Täby 140806 | Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Det blev dobbelt dansk i det 2830 meter lange MAJOR CHR F MICHELETS MINNELØP. Bente Slot trænet og ejet MANCHEGO med datteren Sara Slot sejrede noget overraskende foran Lone Bager ‘s JUMEIRAH (DEN) med Jacob Johansen. MANCHEGO havde ikke vundet siden den 9. oktober 2011, hvor den brune Dexterity vallak vandt DANSK MESTERSKAB FOR 3-ÅRIGE på Jydsk Væddeløbsbane. Dengang var det ligeledes foran JUMEIRAH. Der var henholdsvis 90.000 og 45.000 i første- og andenpræmie.

 

I dagens 1170 meter 2-ÅRS MAIDENLØP (RACING POST BONUS) vandt Niels Petersen trænet ICECAPADA (IRE) med Rafael Schistl 1 1/4 længde foran Beatrice Marsing ejet PRETTY PICTURE (GB) fra Søren Jensen.

 

Alle dagens løb kan ses her den næste uge.

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *