Røde port_medium

Her til aften indløste DAVICII og JUNGLELAND billet til Dansk Derby da de sluttede første og anden i DERBY TRIAL STAKES.

Davicii med Rafael Schistl 3. løbs vinder af Derby Trial Stakes 2014 på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Davicii med Rafael Schistl 3. løbs vinder af Derby Trial Stakes 2014 på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Aftenens vigtigste løb for de 3-årige, DERBY TRIAL STAKES hvor 1. og 2-pladsen gav adgang til Dansk Derby, var lagt som aftenens 3. løb. Det var et meget samlet felt ned mod tribunesvinget, som alle klarede pænt. Ind på langsiden gik det med ASCOT HILL (SWE) og HIGHTOWER (SWE) i front. DAVICII (GB) med Rafael Schistl lå godt placeret fjerde-femte indvendigt ved rails. JUNGLELAND lå i den bagerste del af feltet. Det var stadigvæk HIGHTOWER (SWE), der førte an ind i sidste sving. Med 400 meter tilbage lå DAVICII (GB) på højde med HIGHTOWER (SWE), og var godt på vej til at gå forbi. Samtidigt begyndte udvendige JUNGLELAND med Shane Karlsson at røre på sig, og da DAVICII (GB) var ud for vindercirklen havde JUNGLELAND kontakt, med DAVICII (GB). Det blev uhyre tæt i mål, men DAVICII (GB) holdt, og sejrede efter kamp med en hals.
Vinderen trænes af Niels Petersen, og ejes af Stall Bonne Nuit. JUNGLELAND trænes af Jessica Long og ejes af Milo Racing og Light Valley Stud.


Det spændende opløb kan ses her.

1. løb. på Klampenborg var et maidenløb for de yngste, 2-ÅRS MAIDENSERIEN over 1200 meter. Efter en anden- og tredjeplads for LAND’S END var det nu tid til at besøge vindercirklen. LAND’S END, trænet af Francisco Castro, og med dens partner i de hidtidige to løb Rafael De Oliveira, var da også spillernes favorit. Det blev til en sikker sejr til favoritten på 1 1/2 længde foran POUR TOI fra Søren Jensen. Tredje var MINUTY PRESTIGE. Vinderen ejes af Stald Seaside. Førstepræmien var på 25.000 kr.

Land's End med Rafael De Oliveira 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Land’s End med Rafael De Oliveira 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

2. løb THE SATURDAY NIGHT BBQ HANDICAP med distancen 2200 meter blev en ren opvisning i pacebedømmelse. Kort efter start lagde SOMERVILLE med Elione Chaves sig i front, og anlagde et rask tempo. Nede i sidste sving gav Elione Chaves ham en lille puster, og de øvrige kom tættere på. Men Elione Chaves havde styr over tingene, og SOMERVILLE kunne sejre med 1 1/2 længde. Toer i mål var HEAD TO TOE (IRE). Søren Jensen træner vinderen, der ejes af Elkjær Stutteri.

CLAUSES SOCO, der var urolig inde i boksen, sprang af uden sin rytter Shane Karlsson i sadlen.

Somerville med Elione Chaves 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Somerville med Elione Chaves 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

4. løb SATURDAY NIGHT SUPER SPRINT over 650 meter blev vundet af næstfavoritten 8-årige LIGHT THE FIRE (IRE) med Rafael Schistl foran favoritten CAVORTING (GB) med Elione Shaves. Vinderen tilbagelagde de 650 meter med en gennemsnitshastighed på 67,039 km/t. Sejren var på 1 1/2 længde. Vinderen trænes af Niels Petersen og ejes af Stall Zuccini.

Light The Fire med Rafael Schistl 4. løbs vinder af Saturday Night Super Sprint 2014 på Klampenborg d. 2014-07-12.
Light The Fire med Rafael Schistl 4. løbs vinder af Saturday Night Super Sprint 2014 på
Klampenborg d. 2014-07-12. <b

Løbet kan ses her.

I KØBENHAVNS STORE HANDICAP med distancen 1600 meter havde Bettina Wilson trænet FOOTSTEPSOFSPRING (FR) muligheden for at tage sin tredje sejr på stribe. SMOKEY STORM (GB) satte dog en stopper for sejrsrækken. Den kom flyvende udvendigt, og besejrede sikkert FOOTSTEPSOFSPRING (FR) med 2 længder. Bent Olsen træner SMOKEY STORM (GB), der blev redet til sejr af Marcos Robaldo. Vinderen ejes af Stald St. George. Sejren var den 8-årige mørkebrune vallak’s første sejr i år.

Smokey Storm med Marcos Robaldo 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Smokey Storm med Marcos Robaldo 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

THE NEW KLAMPENBORG HANDICAP DIV. 1 1600 meter blev vundet af overraskelsen, til lidt over 15 gange indsatsen i vinderspillet, GRACE FROM GRASSE (IRE) trænet af Rune Ohlsson. Rafael De Oliveira var i sadlen. ALEXANDRIT trænet af Tine Hansen sluttede anden 3/4 længde efter.

 

Grace From Grasse med Rafael De Oliveira 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Grace From Grasse med Rafael De Oliveira 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

V5′ erens sidste afdeling, THE NEW KLAMPENBORG HANDICAP DIV. 2 over 1600 meter fik favoritsejr da BEETLE BOMB med Elione Chaves vandt efter kamp med 3/4 længde foran VAL FLEUR med Max W Friberg. Vinderen trænes og ejes af Anneli Hambraeus(a).

Beetle Bomb med Elione Chaves 7. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Beetle Bomb med Elione Chaves 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

Aftenens sidste løb 3-ÅRS MAIDENSERIEN over 1800 meter bød på et virkelig spændende opløb at gå hjem på. Det var Bent Olsen trænet STOLGA’S DAUGHTER og HALF BRIDLED fra Birgitte Nielsen, der sørgede for dette. Det blev STOLGA’S DAUGHTER, der trak sig sejrrigt ud af duellen, men kun et kort hoved skilte de to i mål. Vinderen ejes af Stald Inco Aps.

 

Stolga's Daughter med Marcos Rabaldo 8. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-07-12.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Stolga’s Daughter med Marcos Rabaldo 8. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-07-12. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *