Sidste års trænerchampion Niels Petersen og jockeychampion Per-Anders Gråberg lagde godt ud med 2 sejre. Per-Andres Gråberg er førstejockey hos Niels Petersen.
I første løb så vi aftenens mest overlegne vinder da Niels Petersen trænet Birkebeinern (IRE) Per-Anders Gråberg sejrede med 10 længder. Anden i mål var Avon Pearl (GB), der stod med formtal 80. Vinderen Birkebeinern (IRE) har tidligere kun startet to gange, med en andenplads som bedste resultat. Vinderen ejes af Fam. E. Nagell-Erichsen.

Birkebeinern (IRE) viste store evner i dag, og den bliver spændende at følge.
Parrets anden sejr kom i aftenens femte løb, et sprintopgør over 1.100 meter, BIG CHIEF LØP, med fireårige Mad Men (SWE). Først over stregen var imidlertid Are Hyldmo trænet Home Straight (USA) med Madeleine Haugland, men denne blev diskvalificeret på grund af, at de ved indgangen til svinget red ind foran Palindromic (IRE) med Fredrik Johansson og trængte denne.
Vinderen ejes af NP Racing AS.
Lone Bager havde fire heste med til Øvrevoll denne aften, og alle blev redet af lærlingen Anders Bager. Bedste resultat kom i aftenens fjerde løb, BEAT THAT LØP over 1.100 meter, hvor det blev til en tredjeplads med Azzah (IRE) kort slået af toeren i mål Liberty Cash (SWE) med Carlos Lopez. Vinderen Oh Felia Lo (SWE) med Manuel Santos vandt sikkert med et par længder. Henrik Engblom træner og ejer er Bo Hellberg.
Alle løbene kan ses den næste uge her.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar