STORM med Nicolaj Stott vinder Vinterfavoritternes Ærespræmie 2013. FOTO:  © Galop News.
STORM med Nicolaj Stott vinder Vinterfavoritternes Ærespræmie 2013.
FOTO: © Galop News.

Det blev en knusende sikker sejr til STORM med Nicolaj Stott i VINTERFAVORITTERNES ÆRESPRÆMIE på Klampenborg ’s sidste løbsdag i 2013.

Hele seks af de ti startende i VINTERFAVORITTERNE kom fra Søren Jensen’s stald, og vinderen var da også at finde blandt disse.

Bent Olsen trænet ARMAGNAC med Jacob Johansen var spillernes favorit, men det var den anden deltager fra Bent Olsen MISS TIFFANY med Manuel Martinez, som prægede løbets første ca. 1300 meter med en hård pace.  Herefter tog STORM for alvor fat, og ved lågen var løbet afgjort. Det blev en overlegen 5 længders sejr til parret.

Der blev hård kamp om andenpladsen, mellem CONTIKI med Rafael Schistl og brave MISS TIFFANY. Sidstnævnte blev slået med et hoved. Hermed blev det dobbelt til Søren Jensen.

STORM havde kun startet en enkelt gang før i dag, her var det blevet til en andenplads til EMMYS LANE.  

STORM, ejes af Brogaarden Optimal og B. Müllertz, og er opdrættet af Stald Jupiter, Stutteri Bøgely og Westerberg.  

Der var dødtløb om femtepladsen, mellem ARMAGNAC fra Bent Olsen og ONE GIANT STEP (IRE) fra Søren Jensen.

Storm med Nicolaj Stott 4. løbs vinder af Vinterfavoritternes Ærespræmie 2013 på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Storm med Nicolaj Stott 4. løbs vinder af Vinterfavoritternes Ærespræmie 2013 på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

Dagens første løb var AMATØRFINALEN over 1400 meter. Her blev sejren afgjort mellem de to formheste FERRARI JUNIOR med Signe Agernæs Sjørup  og GOLD DIAMOND (USA) med Liv Susanne Nielsen. Det blev til en sikker 1 ½ længdes sejr til Elo Ervolder trænet FERRARI JUNIOR, der tog sin anden årssejr. GOLD DIAMOND (USA), der trænes af Per Meyn(a) på Fyn, blev en sikker anden 6 længder foran tredjehesten.

Vinderen ejes af Rungsted Racing.  

Ferrari Junior med Signe Agermæs Sjørup 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Ferrari Junior med Signe Agermæs Sjørup 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

2- ÅRS MAIDENSERIEN over 1200 meter var domineret af deltagere fra Søren Jensen. Søren Jensen havde tre til start, og det var “lige ved” at ende med en trippel, men Brian Wilson trænet CLAUSES MANI med Oliver Wilson sluttede tredje. De fire havde skilt sig ud, og lå inde på opløbet ude ved rækværket. Vinder blev en noget urutineret galopperende STRADIVARIUS med Niicolaj Stott efter, at CANDYFLOSS med Per-Anders Gråberg havde givet ham kamp til stregen. Kun en hals skilte de to. Vinderen ejes af Galop Kompagniet.

Stradivarius med Nicolaj Stott 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Stradivarius med Nicolaj Stott 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 Løbet kan ses her.

Endelig, efter fem andenpladser i år, lykkedes,det for Håkan Crantz(a) trænet PLOTTING (GB) at krydse stregen som vinder. Det skete i FINALE SPRINT HANDICAP over 1200 meter. PLOTTING (GB) vandt sikkert med 3/4 længde foran JACK OF CLUBS med Oliver Wilson. Vinderen ejes af H. Crantz, T. Nobel og B. Tullberg. Favoritten FLAWLESS BEAUTY var nu “fanget” af handicapperen, efter at have stået med formtal 56 i slutningen af juli, var hun nu endt med formtal 70, og sluttede tredje i dag.

 

Plotting med Elione Chaves 3. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US
Plotting med Elione Chaves 3. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US

Løbet kan ses her.

 

MILE FINALEN for klasse 5 heste fik en overlegen vinder i ALEXANDRIT med Luis Santos. Der var 4 længder ned til andenhesten,  BACK IN BUSINESS med Sara Slot, der afsluttede godt midt i banen. Vinderen trænes og ejes af Marianne Pedersen.

Alexandrit med Luis Santos 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Alexandrit med Luis Santos 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

I KLASSE 5 FINALEN var det svensk på de fire første pladser. Karin Tedesund(a) trænet MRS. VELVET(SWE) med Max W. Friberg vandt sikkert 1/2 længde foran Susanne Strand(a) trænet ORZINI(SWE) med Juan Pinto. Vinderen ejes af Michael og Karin Tedesund.

Mrs Velvet med Max W Friberg 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Mrs Velvet med Max W Friberg 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

Jockey Championatet 2013 på Klampenborg blev først afgjort i dagens sidste løb GALOPSHOP ÆRESPRÆMIE. Forinden førte Nicolaj Stott med en enkelt sejr. Hvis Jacob Johansen vandt med SIKORSKY ville han erobre det på grund af flere andenpladser. Nu endte de som henholdsvis anden og femte i mål, og hermed var det afgjort, at Nicolaj Stott blev Jockey Champion 2013 på Klampenborg.

Nicolaj Stott blev Jockey Champion 2013, det blev først afgjort i sidste løb på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Nicolaj Stott blev Jockey Champion 2013, det blev først afgjort i sidste løb på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Vinder af GALOPSHOP ÆRESPRÆMIE blev derimod BORODINO(IRE), der trænes af Jørgen Tølbøll, og blev redet af datteren Le Tølbøll. Sejren var sikker, 1/2 længde foran BLACK ANGEL med Nicolaj Stott.

Borodino med Le Tølbøll 7. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-10-26.  Photo: Burt Seeger / US Ph
Borodino med Le Tølbøll 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-10-26. Photo: Burt Seeger / US Ph

Løbet kan ses her.

 

2013-sæsonen på Klampenborg er nu slut, og portene er lukket, og der er først galop igen på Klampenborg lørdag den 26. april 2014.

 

Af : Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *