
FOTO: © Galop News
Som traditionen byder så indledes Derby-ugen med Derby-galopper mandag morgen kl. 7.oo, og lodtrækning om startpladserne i derbyet kl. 9.00.
Det var dog kun et meget begrænset antal af kandidaterne, der på søndag skal forsøge at vinde løbet over alle løb derbyet, at man fik at se denne morgen. Den ene af Klampenborgs stortrænere, Søren Jensen, som alene har fire heste med i derbyet, havde allerede været nede på banen kl. 6.00.
Hanne Bechmann havde THE SEDUCER på banen sammen med LARIDA for at gå forbi “Tribunesvinget”. Det samme gjaldt for Helle Christensen trænet TRANSSYLVANIA. Bent Olsen havde HALF PRINCE ude sammen med GENTLEMAN JACK.
På trods af mangel på derbyheste på turfen var der dog en række 2-åringer, nogle enkelte 3-åringer samt ældre heste at tage i øjesyn. Bent Olsen lagde ud med 2-åringerne ANASSA; MY PEARL og DARK LANE, der gik på græsset. Også de to ældre heste FALCONET og JUBILANCE gik et godt arbejde på græsset.
Falconet og Jacob Johansen i dagens bedste arbejde.
FOTO: © Galop News
Klokken 9.00 begyndte lodtrækningen om startpladserne. I forbindelse med lodtrækningen interviewede Dennis Madsen trænerne/ejerne.

FOTO: Mia Madsen

FOTO: © Galop News
Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar