
Klampenborg d. 2016-08-01. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Derbyugen blev som sædvanligt skudt i gang med Derbygalopper mandag morgen kl. 7, og efterfølgende lodtrækning om startpladserne i derbyet.
Under 50 personer havde trodset det tidlige tidspunkt og draget til Klampenborg Galopbane for ved selvsyn at iagttage de håbefulde derbydeltagere. Blot fem ud af de 15 mulige kandidater, som der på søndag skal forsøge at vinde løbet over alle løb derbyet, fik vi at se denne morgen. Desværre var der ikke udarbejdet lister over hvem, der ville være på græsset, og på hvilket tidspunkt, ligesom det tidligere har været tilfældet. Michael Koefoed gjorde dog sit til at udrede trådene. Håber, at dette rettes til næste år, hvis man satser på at trække flere til denne tradition.
Den første på græsset var sidste års højt handicappede SUSPICIOUS MIND fra Niels Petersens stald. Den gik stærkest ovre på den fjerne langside.

FOTO: © Galop News.
De næste derbykandidater ude var NO COMMENT og KING CHARLES, som havde følgeskab af NAGA JOLOKIA(SWE). Alle tre fra Bent Olsens stald.

FOTO: © Galop News
Træner Jan-Erik Pettersson havde taget turen fra Jägersro med NEMURANTHES. NEMURANTHES var dog ikke særlig begejstret for Klampenborgs “Tribunesving”. Der skulle tre forsøg til, førend det lykkedes at få ham rundt . Første gang ville han dreje af og hjem til staldene, da han var ved udgangen af svinget, og han tabte rytteren. Anden gang var denne forberedt, og blev siddende i sadlen. Tredje gang gik det. Jan-Erik Pettersson oplyste, at han allerede havde været urolig i transportvognen.

FOTO: © Galop News
Den sidste af derbykandidaterne som var ude var den fukse FIGHTER CARLRAS fra Bettina Andersen. Denne gik et rigtigt godt arbejde .

FOTO: © Galop News
Lyngby’s træner David Nielsen stod for udtrækningen af de enkelte heste, og trænerne valgte startspor, når hendes eller hans hest var blevet udtrukket.
Lodtrækning af startspor gav følgende resultat:
1. Efesos (Oliver Wilson)
2. All Or Nothing (Kevin Stott)
3. Red Zeppelin (Jacob Johansen)
4. Appelina (Jan-Erik Neuroth)
5. Nemuranthes (Dayverson De Barros)
6. Marlbrorough (Elione Chavez)
7. Justin Case (Nelson De Souza)
8. King Charles (Marcos Robaldo)
9. Fighter Carlras (Jorge Gomez)
10. Beauty Award (Shane Karlsson)
11. No Comment (Manuel Santos)
12. Beaufort Twelve (Nicolaj Stott)
13. Lifeofbryan (Carlos Lopez)
14. Suspicious Mind (Per-Anders Gråberg)
15. Marylen (David Parkes)
Vi bringer senest i morgenformiddag som sædvanligt en gennemgang af de enkelte derbykandidater.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar