Inden det store rykind. FOTO: © Galop News
.
FOTO: © Galop News

Der var blot syv løb på programmet i dag lørdag på Klampenborg Væddeløbsbane, men det havde ikke gjort det meget nemmere for det spillende publikum, skulle det vise sig. 

 

Der blev lagt ud med 2-ÅRS MAIDENSERIEN – A for 2-årige Skandinaviskopdrættede maidens over 1400 meter. Det blev til favoritsejr, da Hanne Bechmann trænet STINGER, med Carlos Lopez, uden det store sværslag tog en ganske overlegen 4 længders sejr foran SAINT GEORGE med Oliver Wilson. Vinderen ejes af Stald Shaker. Der var 25.000 i førstepræmie.

Stinger med Carlos Lopez 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Stinger med Carlos Lopez 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses  her.

 

Dagens andet løb var også for de yngste. Det drejede sig om 2-ÅRS MAIDENSERIEN – B med distancen 1400 meter. I modsætning til dagens første løb var spændingen i løbet bevaret et stykke længere ind på opløbet hvor adskillige heste lå på linie. Men jo tættere de kom mål, havde MY PEARL, POUR TOI og HOLY SPARKLE (SWE) skilt sig ud. Ud for flagstangen trak MY PEARL med Elione Chaves, som viste sig som den stærkeste af de tre, fri og sejrede overlegent 2 længder foran Søren Jensen trænet POUR TOI. Favoritten HOLY SPARKLE (SWE) sluttede tredje 3/4 længde efter andenhesten. MY PEARL træne af Bent Olsen og ejes af  Vinderen ejes af Akinita Group og Pal Managemen.

My Pearl med Elione Chaves 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
My Pearl med Elione Chaves 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

Også 3-løb var et løb for maidens, men nu for 3-årige eller ældre heste. Løbet,  ITSAGROOM MAIDENLØB over 1600 meter, havde efter afbud fra FILIPPA (IRE) og ULTUM IN TOTO, ni heste til start. På den sidste del af opløbet blev det klart, at kampen om sejren skulle udkæmpes mellem PAPA BEAR og LADY DIANA, med henholdsvis Carlos Lopez og Martin Rodriques i sadlerne.  Endelig lykkedes det for PAPA BEAR efter at have været tæt ved flere gange. Han vandt med sikkert med 1 1/2 længde foran LADY DIANA fra Johnny Reimer. Sidst var han kun slået med en næse af BLUE GALLER. Bent Olsen træner, og O.C.C. Racing ejer vinderen.

Papa Bear med Carlos Lopez 3. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Papa Bear med Carlos Lopez 3. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

 

Femten heste stod klar da lågerne åbnede sig for det 4-løb, KLASSE 5 MILEN et handicap for klasse 5-heste. Løbet blev ganske spændende. Med ca. 300 meter til mål lå syv heste på linie. Et flot syn. Ud for flagstangen lå der fem heste med chance, og intet var afgjort. Kort efter fik udvendige VIVALDI den afgørende føring og sejrede med 1 længde foran VALIDUS.

VIVALDI trænes og ejes af Øllegård Gren og havde Paulo Cardozo i sadlen. Sejren var VIVALDI ‘s anden i år.

Vivaldi med Paulo Cardozo 4. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Vivaldi med Paulo Cardozo 4. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses her.

 

Dagens 5-løb, NIELS OVERGÅRD MEMORIAL for klasse 1-heste, som også var dagens hovedløb, fik en overraskende vinder i EXQUEST, feltets næstmindst spillede, der med Dina Danekilde besejrede MALTHO og Oliver Wilson med 1/2 længde. FILLIP STARK fra Marc Stott ‘s stald sluttede tredje. Puk og Elo Ervolder samt Berner Olsen, sidstnævnte har også opdrættet EXQUEST, er ejerne bag vinderen af NIELS OVERGÅRD MEMORIAL. Sejren var EXQUEST anden i år, og det er i 2014 blevet til små 150.000 i indløbne præmier. Der var ærespræmie til vindende ejer udsat af Niels Overgårds familie. Sejren var træner Bent Olsen ‘s tredje dagssejr.

Exquest med Dina Danekilde 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Exquest med Dina Danekilde 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

V5 ‘erens næstsidste afdeling var et handicap for klasse 3-heste, CARL RAS DANA LIM HANDICAP over 1600 meter.  Her bidrog Vanja Sandrup trænet MOON LIFE (SWE) ‘ s sejr til, at der kun var 9 rigtige V5 kombinationer tilbage efter løbet, hver til en værdi af 29.628 kr. Sejren var overlegen med 3 længder foran Racing Club Fyn hesten  ELUSIVE ISLAND (USA). Valmir De Azeredo var i sadlen på MOON LIFE (SWE), hvis første sejr det var i år efter to anden- og en enkelt tredjeplads. MOON LIFE (SWE) ejes af Tegelberga Dressyrstall.

Moon Life med Valmir De Azeredo 6. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Moon Life med Valmir De Azeredo 6. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

TREVE HANDICAP, opkaldt efter den dobbelte vinder af Prix De L’Arc de Triomphe (2013 og 2014), blev vundet af Tine Hansen trænet LADY FILE med Luis Santos efter kamp med HEAD TO TOE (IRE) trænet af Jessica Long. Kun en hals adskilte de to i mål. Dagens tætteste opløb. LADY FILE ejes af Vivi og Peter Koch.

Favoritten SOMERVILLE endte i det slagne felt efter at ligget i spids de 2/3- dele af løbet.

Lady File med Luis Santos 7. løbs vinder på Klampenborg d. 2014-10-11.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Lady File med Luis Santos 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2014-10-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.

 

Løbet kan ses  her.

Med LADY FILE ‘s sejr blev der ikke fundet nogen V5′ ere, og der var herefter 26 systemer med 4-rigtige, hver til en sum på 6.492kr.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *