Diamant og Mister Big Shuffle (GER) gav hinanden kamp til stregen i årets sidste klassiske løb, NORSK ST LEGER, her til aften på Øvrevoll.

Diamant. En overlegen Vinterfavorit.FOTO: © Kurt René Madsen.
ARKIVBILLED:     Diamant. En overlegen Vinterfavorit.FOTO: © Kurt René Madsen.

Jessica Long trænet Polhem (GB) med Espen Ski lagde fra start tempoet fulgt af udvendige Over the Ocean (USA) med Per-Anders Gråberg. Denne stilling var uforandret første gang forbi publikum. Favoritten Diamant (GER) fra Wido Neuroth ’s stald lå næstsidst indvendigt, og et par længder bag feltet lå Mister Big Shuffle (GER) med Rafael Schistl. Der skete ikke de store ændringer, førend der var små 1000 meter tilbage hvor Mister Big Shuffle (GER) havde forbedret sin position og rykket frem indvendigt ved rails, og lå ved siden af Diamant.

Ind på den lige bane havde Mister Big Shuffle (GER) drejet skarpt og taget en indvendig placering. Diamant (GER) havde valgt de udvendige spor. Kort før 400 meter mærket skar Mister Big Shuffle (GER) ud og havde taget en knap føring. Diamant (GER) fandt vej indvendigt for Mister Big Shuffle (GER). Med 200 meter tilbage havde Mister Big Shuffle (GER) stadigvæk grebet, men med 100 meter tilbage lå de side om side. Det blev en uhyre spændende afgørelse, hvor det lykkedes Diamant (GER) at have nakken foran da målstregen passeredes. Et uhyre seværdigt St. Leger, med en sjælden spændende afgørelse.

Det var Jan-Erik Neuroth ’s første St. Leger sejr.  Der var 125.000 i førstepræmie. Vinderen ejes af Stall EOS.

 

Irina Skjødt(a) havde Irish Treasure (IRE) til start, og det blev til en sidsteplads.

 

Øvrige danske heste i løb denne aften:

I 2-ÅRS MAIDENLØP sluttede Lone Bager ’s I Love You All (DEN) med Frederick Salvador sidst.

I ØVREVOLL HESTEEIERFORENING KLOKKELØP III sluttede John Nielsens Parbold Hill (GB) med Helene Smit (ar), og Jan Bødker Sørensen ’s Aaron’s Way (GB) med Silja Støren(ar) niende.

I BLACK FELLOW LØP sluttede French Fantasy (GB), fra Jan Bødker Sørensen, fjerde hvilket medførte 3.520 kr i præmie. Forever Fong (GB) sluttede syvende, og den tredje deltager fra Jan Bødker Sørensen, Fastada (IRE), sluttede sidst.

I samme løb tog Blue Touch (DEN) fra Lone Bager ’s stald de sidste penge, og John Nielsens to, Wellmind (IRE) og Nobel Bride (SWE) sluttede henholdsvis ottende og elvte.

I aftenens sidste løb HØSTFINALE – BRONSEDIVISJON sluttede Sara Slot trænet Fuego (DEN) sidst i mål.

 

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *