Efter en god spurt var Dispol Snapper med sin træner Ann-Charlotte K Nielsen i sadlen tæt på sejren i Treårslöpning over 1.600 meter.
Vinder blev The Sydney Arms(IRE) med Mette Hanssen efter kamp et hoved foran Dispol Snapper, der selv var et hoved foran tredjehesten Volantin(IRE).
Volantin sprang hurtigt fra start, og lagde sig i spidsen. Dispol Snapper fandt en placering midt i feltet. Da de gik ind i kurven, var det med Volantin i spids. Dispol Snapper forbedrede positionen efter at have ligget sidst ved indgangen til kurven.
Ind på opløbet førte Volantin stadigt, men Mette Hanssen med The Sydney Arms(IRE) og Ann-Charlotte med Dispol Snapper havde nu fået gang i deres heste, og passerede Volantin(IRE) kort før mål. Et spændende opløb. Løbet kan ses her (V4-1 Göteborg Galopp).
Vinderhesten trænes af Morten Arnesen,Norge. Ejer er Stall Tress.

Der var yderligere en dansktrænet hest med i løbet. Mistral, der blev redet af Rafael Schistl, og trænes af Søren Jensen, endte på en sjetteplads.
Der var en hel del danske heste, der havde fundet vej til Göteborg. Ann-Charlotte K Nielsen havde udover Dispol Snapper, Hendersyde(USA), der endte på en ottendeplads, Half Eagle der endte på sidstepladsen, samt Cambuslang(IRE) som tog en fjerdeplæads.
Tine Hansen havde Mylovlyroseofclare (IRE) med i et maidenløb, og det resulterede i en sjetteplads.
Lone Pedersen havde Hot’n Special med i et Klass 5 løb. Det endte med en fjortendeplads.
John Nielsen deltog med Parbold Hill(GB) i dagens sidste løb, og det blev til en ottendeplads.
Bent OLsen havde Florence Gray(GB) med i dagens 5-løb, og den sluttede på en fjerdeplads. Bedste resultat kom i 6-løb hvor Saphira Street redet af Per-Anders Gråberg endte på en andenplads slået med en halv længde.
Søren Jensen havde, udover Mistral, Maron med. Resultat en niendeplads.
Keld Chr. Karlsen’s Cavewarrior(GB) endte på en tolvteplads.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar