På NKI Racing Arena Ålborg vandt Dispol Snapper(IRE) i aftenens andet galopløb, Travdiscounts fødselsdagsløb og Silver Blaze Handicap, Klasse 3 over 1.800 meter. Det var en sikker sejr på ca. 2 længder foran sine ældre konkurrenter.

Treårige  Dispol  Snapper (IRE) blev redet Ann-Charlotte Nielsen, som også træner hesten. De to favoritter, Gentle Beat(IRE) og Magic Cloud(GB) lagde fra start et kraftigt tempo, dette fortsatte på den fjerneste langside, hvor de førte med flere længder foran det øvrige felt. Da de gik ind i opløbet, var der ikke mere tilbage i de to, der endte på henholdsvis femte og sjettepladsen. Dispol Snapper(IRE) satte et angreb ind, og gik til en sikker sejr på ca. 2 længder foran Salute redet af Louise Møller. Løbet kan ses her.

Dagens første galopløb, Travdiscounts fødselsdagsløb og Professor Moriaty, Klasse 4 over 1.800 meter blev vundet af Killiney(FR) med Fredrick Salvador efter en spændende kamp med Caviar(GB) med Nanna Emilie Hansen. Vinderen trænes af John Nielsen.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *