Täby havde i dag søndag ni løb på programmet. Nathalie Mortensen tog to sejre på stribe.
Dagens første løb, et stayerløb med distancen 2.400 meter for klasse 2 heste, KLASS 2 HANDICAP, blev vundet af tiårige El Gounna(IRE), der har fundet sin anden ”ungdom”, og tog sin anden sejr i 2012. Fabienne De Geer var i sadlen på El Gounna(IRE), som hun har været det hidtil i år. El Gouna (IRE) trænes af Bodil Hallencreutz.
El Gounna(IRE) hurtigt ud af startboksene og lagde sig anden udenfor Symphonias Maximus med Madeleine Smith. Denne stilling holdt helt indtil opløbssvinget hvor El Gouna (IRE) rykkede tættere på, og tog føringen. En føring der holdt helt ind i mål. Det lykkedes Symphonias Maximus at holde andenpladsen foran Maddox og Oliver Wilson.

Vinderen ejes af Stall Mirage og Bodil Hallencreutz AB.
Favoritten Theocritus (USA) med Manuel Santos sås aldrig med chance, og lå sidst det meste af løbet.
Dagens andet løb var et KLASS 3 HANDICAP over miler distancen 1.600 meter. Heller ikke her blev det til favoritsejr da Web Of Dreams med Carlos Lopez endte som femte i mål.
Dust Cloud (IRE) med Elione Chaves tog hurtigt en solid føring, og denne skulle vise sig at holde løbet ud. Dust Cloud (IRE) vandt en uhyre sikker sejr på fem længder. Hermed havde træner Bodil Hallencreutz sikret sig dagens anden sejr.

Vinderen ejes af Stall Cinderella.
V4-erens sprinterafdeling, et KLASS 4 HANDICAP med distancen 1.350 meter blev vundet efter kamp med 1 1/2 længde af Bowater med Manuel Santos foran Moulis med Dina Danekilde. Vinderhesten ejes af Sigrid Grettve og trænes af Jan-Erik Pettersson.

I V4-eren’s sidste afdeling, et KLASS 4 HANDICAP over 2.000 meter, fik vi en reel overraskelse da feltets næstmindst spillede, One More Tico (GB) med Emilie Backlund i sadlen tog en forholdsvis sikker sejr 1 1/2 længde foran Chicago. Hermed var der lagt op til fine præmier i V4’eren. Vinderen ejes af Stall Prärien KB, og trænes af Johan Lindberg.

En rigtig række i V4-spillet gav da også gode 18.455 kr.
Femte løb, KLASS 1 TREÅRSLÖPNING, havde på papiret Barn Dance (FR), som hesten der skulle slås. Det mente spillerne også, og havde gjort denne til favorit i spillet. BARN DANCE (FR) havde haft sin hidtidige karriere i England og havde nu fået et formtal på 79. Rebecca Colldin red Barn Dance (FR) til sejr. Vinderen ejes af World Racing S L og Claus Björling Claes – der også træner den.

Sjette løb, 20.00 meter KLASS 3 MAIDENLÖPNING (3-ÅRIGA HÄSTAR) bød på dagens mest suveræne vinder. Hans-Inge Larsen trænet og ejet Mr. Limpopo med Danny Patil vandt med hele 18 længder foran Cece Devil med Carlos Lopez.

Nathalie Mortensen havde en god dag med to sejre på stribe. I det 1.600 meter FIGARO ARABIAN MILE blev sejren meget tæt, da Joshua Brown kun var et hoved foran Al Raai med Lois Santos. Sejr nummer to kom med Henrik Engblom trænet Emphasis(GB) i det 1.200 meter KLASS 3 HANDICAP, her var sejrsmarginalen knap så snæver, idet der var 1 1/2 længde ned til Storm Chase (USA) med Oliver Wilson. Emphasis(GB) ejes af Ocean Racing.

Dagens sidste løb et KLASS 5 AMATÖRHANDICAP med en distance på 1.350 meter blev vundet af El Gran Geordie med Emma Markusson efter kamp en længde foran Otama Toyboy redet, trænet og ejet af Jonna Gustafsson.

Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar