Da Svensk Derby her til aften blev afgjort, var det mellem to fra Niels Petersen stald, der kæmpede om trofæet. Førstejockeyen Per-Anders Gråberg sejrede med DUKE DERBY(IRE) kort foran EYE IN THE SKY(IRE) med Rafael Schistl.

Jägersro d. 2014-07-05. Photo: US Photo/Burt Seeger.
Efter en forrygende spændende opløbskamp havde indvendige DUKE DERBY(IRE) næsen foran EYE IN THE SKY (IRE) i mål. Hverken Niels Petersen eller Per-Anders Gråberg havde tidligere vundet Svensk Derby, og det var DUKE DERBY(IRE) første sejr overhovedet. Det hører til sjældenhederne at aflægge sin maidentitel i, de 3-åriges største og mest prestige fyldte løb, derbyet.
COMPREHENSIVE (USA) med Nicolaj Stott og FREE DESPATCH (GB) med Manuel Santos lagde sig i front fra start. Ned forbi publikum for første gang lå DUKE DERBY femte indvendigt. På den fjerne langside, for anden gang, kom der mere fart over feltet, og Per-Anders trak et par spor ud, og rykkede frem som tredje, da de gik ind i opløbssvinget, 2-3 længder efter udvendige COMPREHENSIVE (USA) og FREE DESPATCH (GB) ved rails. Samtidigt rykkede AMIE NOIRE (GER) med Jan-Erik Neuroth hastigt frem ude i tredje spor . Disse fire var først inde på den lige bane, fulgt af EYE IN THE SKY (IRE) og Rafael Schistl ude i femte spor. Ned gennem opløbet havde AMIE NOIRE (GER) grebet, men blev angrebet udvendigt af den skimlede EYE IN THE SKY (IRE), der fik overtaget. Nu var der blevet plads til DUKE DERBY i andet spor, og det blev et kamp mellem de to Niels Petersen heste. AMIE NOIRE (GER) sluttede tredje og COMPREHENSIVE (USA) fjerde. Favoritten BORGEN (IRE) sluttede femte.

Jägersro d. 2014-07-05. Photo: US Photo/Burt Seeger.
Det var da også en glad Niels Petersen og søsteren Marianne Petersen, der gik de to ekvipager i møde, og lykønskede begge jockeys. Niels Petersen blev spurgt om, hvilke tanker han troede, der gik gennem hans førstejockeys hoved. »Jeg tror han er usigelig glad nu«. Det var da også tydelig lykkelig jockey, der blev hyldet.

Jägersro d. 2014-07-05. Photo: US Photo/Burt Seeger.
Til den første sejr i Svensk Derby udtalte Niels Petersen: »Det er altid dejligt at få den (red. skalpen) i bæltet, ingen tvivl om det. Det er et svært løb at vinde, og man må have en god hest for at vinde. Disse to heste har måske ikke haft så gode resultater, som dem man forventer op til et derby, men de har løbet på for kort distance. Der har aldrig været tvivl om kapaciteten på distancen. Jeg føler, at det har gået, som det skulle frem til i dag, både planmæssigt, træning osv. Jeg er blevet spurgt om ti gange, hvem der var bedst, og jeg har sagt, det kan jeg ikke sige«. At de to var svære at skille, fik man jo også et tydeligt bevis på i den tætte afgørelse.
Der var 819.100 i førstepris. Det var anden gang at ejerne Familien E Nagell-Erichsen vandt Svensk Derby. I 2003 vandt de med ORGANIZER (NOR).

Jägersro d. 2014-07-05. Photo: US Photo/Burt Seeger.
Løbet kan ses her.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar