Flot debut for 2-åringen STRADA som viste sig utrolig hurtig. I dagens hovedløb, Nettraelasten.dk præsenterer Grand Cup 2019, blev der kåret to vindere.
Dagens første løb, Jydsk Væddeløbsbanes 95-års Fødselsdagsløb med distancen 1000 meter, var for de yngste. Fem 2-årige heste skulle ud at dyste for første gang. SPEEDMAN udgik.
Birgitte Nielsen trænet STRADA var hurtigst ude fulgt af staldkammeraten CHIEF IN COMMAND. Denne position afgav parret aldrig, og sikrede sig en ganske sikker sejr 4 længder foran Bent Olsen trænet STONEEYE’S KITTEN (IRE). Birgit Nielsens anden deltager CHIEF IN COMMAND sluttede tredje.

FOTO: © Ole Hindby
Der var Ærespræmie til vindende hests ejer. Claus Kamstrup ejer vinderen, som er opdrættet af Stutteri Thorskovgaard
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1 | 4 | STRADA | Marcos Robaldo | 57,5(-) | 0.56,5 | 2,71 |
| 2 | 1 | STONEEYE’S KITTEN (IRE) | Shane Karlsson | 57,5(-) | 0.57,3 | (23) |
| 3 | 5 | CHIEF IN COMMAND | Sara Slot | 59(-) | 0.58,1 | (59) |
Endelig kom en sejr til 7-årige AROS. Det skete i Dansk Politihundeforenings Ærespræmie over distancen 1550 meter. AROS tog i dag karrierens anden sejr. Den første lå så langt tilbage som i august måned 2015 på Klampenborg. Det var dog ikke uden kamp, at AROS kunne krydse stregen først. Sussi Hald trænet og ejet YELLOWSTONE kom stærkt og sluttede anden kun slået med en nakke. Med AROS‘s sejr indledtes V5-1 med favoritsejr.
Jan Olsen træner vinderen, og ejer den fukse vallak sammen med Vip’s.

FOTO: © Ole Hindby
Der var Vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening.
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1 | 5 | AROS (FR) | Shane Karlsson | 63(56) | 1.33,0 | 2,24 |
| 2 | 4 | YELLOWSTONE | Lea Olsen | 64(57) | 1.33,1 | (38) |
| 3 | 1 | LEGIAL | Maria Jørgensen | 58(58) | 1.33,6 | (47) |
HASEEN(IRE) og WELLINGTON førte an ned forbi publikum i Stiften.dk løb – Klasse 3 over 1550 meter. En føring der fortsatte over på langsiden ned mod svinget. Inden svinget rykkede SHOW OF FAITH (IRE) frem Ved overgangen havde WELLINGTON nu fået grebet, men udvendige SHOW OF FAITH (IRE), med Marcos Robaldo, kom godt, og havde nakken foran da stregen passeredes. Nyt flot opløb.

FOTO: © Ole Hindby
Vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening. Ann-Charlotte Nielsen træner denne dejlige hoppe, som tog sin sejr nummer 19 i 73 starter. Stald Søndervang ejer SHOW OF FAITH (IRE).
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1 | 8 | SHOW OF FAITH (IRE) | Marcos Robaldo | 65(77) | 1.30,2 | 7,37 |
| 2 | 1 | WELLINGTON | Sabina Gammelgård | 62(76) | 1.30,3 | (71) |
| 3 | 7 | DESERT EAGLE | Manuel Santos | 56(68) | 1.30,4 | (53) |
RAMBO og LASZLO tog hurtigt spidsen i det 2150 meter Krafft løb – Klasse 3. Racing Club Fyn hesten ELUSIVE ISLAND (USA) sås også blandt de første. Da de nærmede sig sidste sving gik ELUSIVE ISLAND (USA), med Mark Larsen, frem og holdt til kort før mål hvor de måtte overgive sig da LEMON, med Shane Karlsson, havde de fleste kræfter til sidst. Igen en tæt afgørelse. ELUSIVE ISLAND sluttede anden slået med 1/2 længde. Det var LEMON‘s tredje sejr i år.
Der var Vingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening. Torben Christensen træner vinderen, der ejes af J Og J Schlawitz, som også har opdrættet LEMON.

FOTO: © Ole Hindby
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1 | 9 | LEMON | Shane Karlsson | 60(68) | 2.12,8 | 3,67 |
| 2 | 7 | ELUSIVE ISLAND (USA) | Mark Larsen | 60(68) | 2.12,9 | (137) |
| 3 | 6 | LASZLO | Marcos Robaldo | 66(74) | 2.13,2 | (47) |
Dette løb, Nettraelasten.dk præsenterer Grand Cup 2019 – Klasse 2 over 2000 meter, skulle vise sig at blive dagens oplevelse. Kaj Sørensen trænet SØREN BRUN, med Francis Waweru, kom fra en sidsteplads, inde på JVB forholdsvise korte opløb, spurtende og passerede 7 heste og fangede LOTUS CAFE(FR) med Shane Karlsson på stregen. Det blev så tæt, at der måtte erklæres dødt løb, og både LOTUS CAFE(FR) og SØREN BRUN blev udråbt som vinder.
Løbet fik et noget mærkeligt forløb. Mark Larsen gav næsten fra start MEDICEAN MELODY (GB) marchordre, og parret drønede derud af. En overgang ovre på langsiden havde parret over 15 længder. Men som det mange går, dukker den berømte mur pludselig op, og gassen går af ballonen, og det blev så i sidste ende en kamp mellem LOTUS CAFE(FR) og SØREN BRUN.
LOTUS CAFE(FR) trænes af Jan Olsen og ejes af Jan Olsen og Vip’s. Søren Brun ejes af Galoppens venner. Der var Ærespræmie til vindende hests ejer.

FOTO: © Ole Hindby
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1. | 5 | LOTUS CAFE (FR) | Shane Karlsson | 64(80) | 2.03,1 | 2,90 |
| 1. | 7 | SØREN BRUN | Francis Waweru | 60(76) | 2.03,1 | 2,90 |
| 3 | 9 | SIR DANZBO (IRE) | Lea Olsen | 66(82) | 2.03,3 | (59) |
Dagen sluttede med Fasttrackracing.dk løb – Klasse 4 over 2000 meter. Igen fik vi et medrivende opløb. VERA VOLKOVA kom stærkt til sidst, og havde nakken foran Ann-Charlotte Nielsen trænet QUIT WEEKEND(GB), som var gået forbi KING CHARLES nede i svinget. RACING Club Fyn hesten FRANKTHETANK (IRE), med Sara Slot, sluttede som en flot tredje.
Jens Højbjerg træner og ejer vinderen sammen med Benthe Højbjerg. The Handsome Foursome har opdrættet vinderen.
Der var ingave udsat af Jydsk Galophesteejerforening.

FOTO: © Ole Hindby
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1 | 10 | VERA VOLKOVA | Liam Doran | 60(63) | 2.05,0 | 14,89 |
| 2 | 9 | QUIET WEEKEND (GB) | Marcos Robaldo | 63(63) | 2.05,0 | (49) |
| 3 | 5 | FRANKTHETANK (IRE) | Sara Slot | 63(63) | 2.05,2 | (54) |
Resume af dagen i overskrifter:
- Shane Karlsson og Marcos Robaldo vandt 5 ud af 6 løb
- Ny sejr til LEMON
- STRADA viste lovende takter i 2-årsløbet
- Fem tætte opløb.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar