“Dødt løb” på JVB

Der blev budt på en overraskelse og dødt løb på Jydsk Væddeløbsbane her til aften på Jydsk Væddeløbsbane.

In The Mood Handicap Klasse 4 over 1550 meter havde ni heste i feltet efter DESERT EAGLE‘s afbud. DEVILS DUST (USA), med Pia Gram, og CARLA PONTI med Annie Nilsson-Lindahl var først ude, og her blev de indtil inde på opløbet hvor LATZIMAS (IRE), med Marcos Robaldo, skød frem og sejrede med 2 længder foran DEVILS DUST (USA). CARLA PONTI sluttede tredje.  LATZIMAS (IRE) havde ikke vundet siden juni 2016.
Fynske Jeanette Rosenby træner vinderen. 
Til ejerne Familien Rosenby var der Vingave og gavekort udsat af Jydsk Galophesteejerforening

LATZIMAS (IRE) med Marcos Robaldo vinder af Løb nr. 1 på Jydsk Væddeløbsbane den 19. oktober 2018.
FOTO: © Ole Hindby

 

Dagen andet, og også sidste galopløb denne dag ,var Brownie Handicap for Klasse 3 over distancen 2000 meter. Løbet blev lidt forsinket på grund af ENZO stak af og først skulle indfanges. ENZO udgik derefter, og kun 11 blev sendt afsted. Det blev et ganske seværdigt løb, med indvendige MEDICEAN MELODY (GB) med Annie Nilsson-Lindahl, og udvendige SIR DANZBO (IRE) og Lea Olsen side ved side ned gennem opløbet. Da stregen krydsedes var det ikke til at se med det blotte øje, hvem der var først. Efter granskning af målfotoet, blev der erklæret dødt løb. RAMBO sluttede tredje slået med 2 længder.

Det var MEDICEAN MELODY (GB) fjerde sejr i år, og den anden på stribe. Ian Archer træner den 6-årige brune hoppe. Tanja Moberg er ejer af denne. For Lea Olsens SIR DANZBO (IRE), var det dennes tredje i år. SIR DANZBO (IRE) ejes af Lea Olsen m.fl.

Dødt løb mellem Sir Danzbo og Medicean Melody i Løb nr. 2 på Jydsk Væddeløbsbane den 19. oktober 2018.
FOTO: © Ole Hindby

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *