Ud af dagens ni løb gik de syv til trænere fra JVB.
Forinden var dagen startet godt for hjemmebanetræneren Torben Christensen. Hoppen LADY LINTERA (IRE), som blev erhvervet på auktion i vinters, lagde sig hurtigt i front i Kraffts Ærespræmie for klasse 4 heste, og her blev hun, indtil de 1550 meter var tilendebragt. FRANKTHETANK (IRE), Racing Club Fyn-hesten, med Jacob Johansen, fulgte LADY LINTERA (IRE) hele vejen, og det var også den 7-årige fuks, som bød på bedst modstand i opløbet. Sejren lød med 1 længde.
Den brune hoppe efter Lilbourne ejes af Stald Aros, og blev redet til sejr af Liam Doran.

FOTO: © Ole Hindby
Endnu en sejr efter devicen føring fra start til slut kom i Jydsk Champion Sprint 2018 for Klasse 2 heste. WELLINGTON fra Birgitte Nielsen gik som vanligt i front med det samme, og der blev kæmpet hårdt om placeringerne bag, med 5 heste side ved side ind i staldsvinget. WELLINGTON og Sabina Gammelgård satte et hårdt tempo ovre på lagsiden hvor HONGKONG STAR (SWE) med Lea Olsen lå anden et par længder efter. Inde på opløbets sidste meter blev det en duel mellem indvendige WELLINGTON og uden for denne HONGKONG STAR (SWE). Det var så tæt, da de to ekvipager passerede målstregen, at der måtte målfoto til førend WELLINGTON og Sabina Gammelgård kunne udråbes som vinder.
Stutteri Elkær både ejer, og har opdrættet WELLINGTON.

FOTO: © Ole Hindby
Hvilket løb Jydsk Champion Stakes 2018 over 2100 meter for klasse 2 heste blev. Bent Olsen trænet CABERNAC (GB) med Elione Shaves var kæmpefavorit, og mange mente, at det blot ville blive en “walk over” for CABERNAC (GB), men nej. SIR DANZBO(IRE), trænet af Lea Olsen, ville det anderledes. Med lærlingen Kajsa Lindsjø i sadlen kunne Lea Olsen notere sin første trænersejr her på “Jyllandsdagen”, da parret strøg over mål, en hals foran en godt afsluttende CABERNAC (GB). Hanne Bechmann trænet MONTO CARLO sluttede tredje
Lea Olsen m.fl ejer SIR DANZBO(IRE).

FOTO: © Ole Hindby
De tre første sejre gik alle til hjemmebanens trænere. Det skulle blive bedre endnu.
Igen fik vi en spændende afgørelse, nu i Elkær Stutteris Ærespræmie 2018 for Klasse 4 over distancen 2000 meter. Et stort felt på 12 heste var i startboksen. Efter at KING CHARLES, med Nadeem Subrottee, havde ført fra start, måtte han slippe, da de var midt inde i sidste sving. Her gik ELUSIVE ISLAND (USA) med Jacob Johansen frem, og det så ud som om, det så var afgjort. Men indvendige MEDICEAN MELODY (GB) trænet af Klampenborgtræneren Ian Archer, og med Per-Anders Gråberg, kom stærkt, og endnu et spændende opløb var en realitet. I de sidste galopspring lykkedes det MEDICEAN MELODY (GB) at krydse stregen med nakken foran.
Tanja Moberg ejer vinderen.
Der var ærespræmie til vindende hests ejer udsat af Elkær Stutteri samt gavekort.

FOTO: © Ole Hindby
I Stutteriet Hjortebo præsenterer: Ginmann Handicap for Klasse 3 heste over 2000 meter kom Lea Olsens trænersejr nummer to her på “Jyllandsdagen”. VENTUARI (USA), som havde Elione Shaves i sadlen, sejrede foran HILLARY (SWE) og RED ZONE(FR). Sidstnævnte havde ført en stor del af løbet, og sluttede fortjent tredje. Afstanden i mål var 3/4 – 1 1/2 længde.
Hvilken dag for Lea Olsen. To sejre og en andenplads, slået efter målfoto, bedre kan det næppe gøres.
Der var ærespræmie og gavekort til vindende hests ejer

FOTO: © Ole Hindby
Vi skulle helt hen til dagens sjette løb førend Klampenborgs championtræner fra 2017 Bent Olsen kunne modtage en vinder fra hans stald. Det skete i det 2000 meter Odessa Racing Club præsenterer: Jydsk Derby Consolation 2018. Igen blev det en knivskarp afgørelse. CORNELIA, trænet af Tina Hansen og med Frederick Salvador i sadlen, havde svunget taktstaven næsten hele vej. Først kort før mål måtte de lade WALL STREET (FR), med Oliver Wilson, og den grå IRON LADY, slippe forbi. Sidstnævnte der havde Carlos Lopez i sadlen, havde ligget i den sidste del af feltet ovre på langsiden, men inde på den sidste del af opløbet fik Carlos gang i den grå, som kunne sejre med et hoved.
I/S Horse Team ejer IRON LADY, som er opdrættet af Einar Nagell-Erichsen.

FOTO: © Ole Hindby
Næste løb, Petit Prix 2018, blev måske en forsmag på, hvad man kunne vente sig til derbyet. Her sejrede nemlig Mme Fernande ejet QUEEN LADY, med Oliver Wilson i bøjlerne, og trænet af Marc Stott. RED BEAUTY fra Bettina Andersen og med Per-Anders Gråberg i sadlen sluttede 1 1/4 efter. Sejren var hoppens anden i otte starter.

FOTO: © Ole Hindby
En vellykket “Jyllandsdag” sluttede med Mosson præsenterer: Amatørløb for klasse 5 over 2000 meter. Her vandt træner Birgitte Nielsen sin anden dagssejr, da GOWING GOWING GONE (IRE) med Amanda Harbjerg sejrede med 1 længde foran MADAME CARLRAS og Linda Bro. De to fra træner Jytte Løgtved, MADAME CARLRAS og CHANTILLY LACE (FR), satte pacen, og først da de nærmede sig udgangen af opløbssvinget slap CHANTILLY LACE (FR) taget, og GOWING GOWING GONE (IRE) rykkede frem. Ud for nedgangen til banen måtte MADAME CARLRAS give sig, og GOWING GOWING GONE (IRE) sejrede med 1 længde.
GOWING GOWING GONE (IRE) ejes af Margit Nielsen.

FOTO: © Ole Hindby
Ærespræmie og gavekort til vindende hests ejer og Ærespræmie til vindende rytter og souvenirs til 2. og 3. rytter.
Det blev udvist utrolig meget godt væddeløb, med en række tætte opløb, i dag på Jydsk Væddeløbsbane. Samtidigt viste dagen en klar dominans af hjemmebanen. Ud af de ni løb gik syv sejre til hjemmebanetrænere. Marc Stott sejrede i Derby’et og Petit Prix, Birgitte Nielsen fik to sejre, det samme gjaldt Lea Olsen, som først udtog amatørtrænerlicens i februar, og Torben Christensen indledte dagen med sejr med hoppen LADY LINTERA (IRE).
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar