I dagens Lunch-galop på Täby deltog Oliver Wilson i tre af V4’s løb, og det blev til to sejre og en tredjeplads. Godt gået.
Det var virkelig en fin eftermiddag på Täby for Oliver Wilson. I dagens første løb Klass 1 Stolöpning over 1.150 meter på græs havde træner Søren Jensen Lady Lily(IRE) med. Oliver Wilson red hoppen til sejr foran Swedish Streak med Manuel Santos og Goddess Of Light(IRE) med Elione Chaves på tredje-pladsen. Der var 50.000 til ejeren Elkær stutteri. Afstanden i mål var : 0,5-0,5.

Lady Lily kom ikke bedst ud, og lå næstsidst i feltet. Da de gik ind i svinget var Lady Lily rykket en plads frem. Inde på opløbet fandt Oliver Wilson plads mellem heste i femte spor, og med en stærk spurt gik den forbi klyngen. Samtidigt kom Swedish Streak, liggende et par spor udvendigt for Lady Lily, og de to spurtede fra det øvrige felt på den sidste del af opløbet. Lady Lily trak det længste strå og vandt efter kamp med en længde, efter flot ridning af Oliver Wilson.
Se løbet her. (V4-1 Täby Galopp 28. ons. sept. 2011).
Oliver Wilson havde i tredje løb, Klass 4 Handicap 1.600 meter på dt, ridtet på Major Calloway(USA), der trænes af Alex McLaren. Det skulle vise sig at være et godt tilbud. Da Oliver Wilson først fik gang i Major Calloway(USA), efter en placering som femte et godt stykke inde på opløbsstrækningen, kom den med en stærk spurt, og var en længde foran Smart Endeavour(USA) med Max W. Friberg.
Sejren virkede sikker selvom dommerraporten sagde: Vundet efter kamp med 1 længde.
Se løbet her. (V4-3 Täby Galopp 28. ons. sept. 2011).

I sidste afdeling af V4, Klass 1 Handicap over 2.400 meter, red Oliver Wilson Condor. Den anden hest som Søren Jensen havde i løb på Täby i dag. Det blev en god tredjeplads efter Sabre Light(GB) med Rebecca Colldin og Demeanour(USA) med Duilo Da Silva. Vinderen trænes af Claes Björling og ejes af World Racing S L og Björling Claes.

Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar