Vinderne af Stockholm Cup International. FOTO: Stefan OLsson/Svensk Galopp.

ARKIVBILLEDE.

 

I dag var det finaledag på Øvrevoll. Da dagen var omme kunne den  succesfulde duo Niels Petersen og Per-Anders Gråberg begge tilføje  henholdsvis mest vindende træner og mest sejrende jockey på CV’et for andet år i træk. Det har dog længe været afgjort, at Niels Petersen ville tage trænerchampionatet, men jockeychampionatet blev først afgjort i eftermiddagens femteløb.  

 

Grunden blev lagt i dagens andet løb da den grå Match Point (FR), med Per-Anders Gråberg og trænet af Niels Petersen, sikkert vandt  LONGUEVILLE LEGEND LØP 1100 meter efter et perfekt ridt af Per-Anders Gråberg. Sejren var Match Point (FR) tredje årssejr. Vinderen ejes af Fam. E. Nagell-Erichsen. Der var 31.500 i førstepræmie. 

Med sejren havde Per-Anders Gråberg udbygget sit forspring til to sejre flere end Carlos Lopez. Favoritten Red Colori (GB), med Jan-Erik Neuroth og trænet af Wido Neuroth, endte næstsidst. Master Chef (IRE), med Espen Ski og trænet af den danske championtræner Bent Olsen, endte fjerde i mål. Jan Bødker Sørensens Aaron’s Way (GB) med Rodrigo Olechea kunne intet stille op, det var selskabet for hårdt til, og den endte da også sidst i mål.

I dagens tredje løb 2-ÅRSLØP over 1600 meter ”slog ” Carlos Lopez tilbage, da han vandt med favoritten Cekath (GB) trænet af Cathrine Erichsen. Hermed var han igen en enkelt sejr bag Per-Anders Gråberg, men med flere andenpladser. Rock The Boat med Oliver Wilson var træneren Arnfinn Lunds sidste start i karrieren, da han har besluttet at stoppe. Rock The Boat endte anden i mål.  

Forbidden Fruit (IRE) fra Ann-Charlotte Nielsens stald sluttede som en god tredje. Espen Ski red. Lone Bagers to, Anewstarfromnova (DEN) med Anders Bager(l) og Setting The Pace (DEN) med Nathalie Mortensen(l) endte i det slagne felt sammen med Mette Fruergård(a) trænet Why So Fast (IRE) med Anna Pilroth.

 

I dagens femte løb LOKE LØP 2400 meter blev jockeychampionatet afgjort, da Carlos Lopez på Magic Cloud (GB) endte sidst i mål. Hermed havde Per-Anders Gråberg taget titlen for andet år i træk.

 

 

Dagens øvrige løb

En hel del danske heste havde taget vejen op til finaledagen på Øvrevoll, den anden hjemmebane for de nordjydske trænere, som det jo også fremgår af ovenstående.

Allerede i eftermiddagens første løb GAZELLE DEKKEN AMATØRLØP 1100 meter var der dansk deltagelse ved Lone Bager trænet Blue Touch (DEN) med Cathrine H Fortune, samt Jan Bødker Sørensens to, French Fantasy (GB) med Didrik Finnbråten og Forever Fong (GB) med Helene Smit.  

Blue Touch (DEN) var favorit, og sprang da også godt af og holdt indersporret som tredje med to foran i andet og tredjespor. Efter et par 100 meter overgav man positionen, og trak ud i sporrene og lå pludselig femte sjette. Inde på opløbet lå parret blandt de sidste ude i sporrene, men kom i en pæn spurt, som sikrede en tredjeplads.

Maria Carlstedt (a) trænet Caribbean Line (DEN) med Josefin Landgren lå fjerde ude i sporrene, og var hesten med drev i, og den gik da også til en sikker sejr. Af de to fra Jan Bødker Sørensen klarede Forever Fong (GB) sig bedst med en syvendeplads.

 

I fjerde løb LAUGHING-MISSIE LØP over 2300 meter havde John Nielsen (a) Wellmind (IRE) med. Det blev til en ottende plads. Vinder blev So Trendy (GER) fra Cathrine Erichsens stald. Elione red.

 

I sjette løb LUCKY DICE LØP over 1100 meter havde John Nielsen både Angie’s Nap (USA) og Parbold Hill (GB) med. Bedst gik det for Parbold Hill (GB), der endte tredje i mål med Anders Bager(l) i sadlen.

 

Azzah(IRE) med Anders Bager kort før mål. FOTO: © Kurt René Madsen.

ARKIVBILLEDE

Ligesom sidste år satte en John Nielsen trænet hest punktum for sæsonen på Øvrevoll. Anders Bager(l) red sikkert Watch Chain (IRE) til en ca. to længders sejr i LULLABY LØP over 1600 meter. Der var 23.000 til vinderen. Både træner John Nielsen og lærlingen Anders Bager er begge nomineret i samme kategori ”Årets komet” i forbindelse med Hestesportens Galla. Ann-Charlotte Nielsen trænet Show of Faith (IRE) med Elione Chaves tog de sidste penge, og Mette Fruergård trænet Extreme North (USA) med Tina Smith sluttede syvende over stregen.

John Nielsen på Göteborg efter Miss Montana’s sejr. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 ARKIVBILLEDE

 

Alt i alt en god dag for de nordjydske trænere og jockeylærlingen Anders Bager.

 

Løbene kan ses den næste uge her.

 

Championaterne

 

Trænerchampionatet fladløb

Trænerchampionatet har været afgjort siden Norsk Derby hvor Niels Petersen vandt fire storløb. Niels Petersen er ikke alene Norsk Trænerchampion for andet år i træk, men tager også det Skandinaviske Championat.

 

Trænerchampionatet forhindringsløb

Niels Petersen tog også dette championat, godt nok ikke så sikkert som fladløbschampionatet.

 

Jockeychampionatet(Fladløb)

Kampen om championatet blev første afgjort på denne løbsdag hvor Per-Anders Gråberg sejrede foran Carlos Lopez.

 

Jockeychampionatet(Forhindringsløb)

Matthew Batchelor.

Jockeylærling championatet

Helena Rosén sejrede foran Jack Wright.

 

Amatørtræner championatet (både flad- og forhindringsløb)

Arne O Karlsen.

  

Amatørrytter championatet (amatørløb)

Dette går for første gang til Aase Marie Brown

 

Se en lille video om championaterne her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *