I går lørdag satte ELEKTRA ART sine ældre medsøstre til vægs, da hun sikkert vandt SCEPTRE STAKES.

FOTO: © Galop News
Dagens hovedløb, det traditionsrige 2200 meter SCEPTRE STAKES for 3-årige og ældre hopper, havde deltagelse af både en Derbyvinder og to Oaks-vindere. Det var et flot felt på syv hopper, der stod parat, da lågerne åbnedes. Jessica Long trænet INAYA (GB) var spillernes favorit.
Da de sprang af, tog ZARZUELA, med Elione Shaves, hurtigt kommandoen fulgt af den tidligere derbyvinder MANACOR og IMAGINE på tredjepladsen. Årets Oaks-vinder ELEKTRA ART (IRE) afsluttede feltet. Ovre på langsiden, forbi Dyrehavsbakken, var stillingen uforandret, men kort efter begyndte favoritterne at forbedre deres positioner. INAYA (GB) med Jacob Johansen rykkede frem og lå anden tredje. Rundt svinget havde ELEKTRA ART med Oliver Wilson forladt sin plads bagerst i feltet, og rykket frem og lå nu fjerde. Inde på opløbsstrækningen var det stadig med ZARZUELA i front foran INAYA (GB) og ELEKTRA ART (IRE), og det var et spørgsmål om ZARZUELA kunne holde hele vejen hjem. Ud for flagstangen var det forbi, både INAYA (GB) og ELEKTRA ART (IRE) gik forbi. Flest kræfter havde ungdommen, 3-årige ELEKTRA ART (IRE) , der kunne sikre sig en sikker 2 længders sejr foran sin ældre medsøster, 5-årige INAYA (GB).
Stor præstation af 3-årige ELEKTRA ART (IRE), der har forbedret sig hele tiden. Det var dens fjerde sejr i karrieren. Kun to gange har den ikke været blandt de tre første.
ELEKTRA ART trænes af Bent Olsen, og er ejet af Jens Haugaard.

Klampenborg d. 2016-09-24. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Det blev til dobbelt for Bettina Andersen i det 2400 DIN FORSIKRINGSMÆGLER HANDICAP, da FALI SAN med Jacob Johansen i sadlen, sejrede let med 3 længder foran BINTANG LAD, der havde Oliver Wilson i sadlen. Sejren var FALI SAN’s anden. FALI SAN har kun startet fem gange i karrieren, og debuterede først som 3-årig. Vinderen ejes af Claus Gregersen.

FOTO: © Galop News
Dagens andet løb, det 1300 meter GLAESNER COMPANY 2YO SERIES, fik en medrivende afslutning med tre heste inden for 1/2 længde i mål. Søren Jensen trænet INTENSITY, der havde Nicolaj Stott i sadlen, havde hovedet foran favoritten SUN OF A GUN fra Hanne Bechmann. Tredje i mål var Tine Hansen trænet HOLY STAR(SWE) blot en hals efter andenhesten. INTENSITY havde startet tre gange før, hvor det var blevet til tre fjerdepladsen. Vinderen ejes af Stald Jack.

FOTO: © Galop News
Bettina Andersen vandt sin anden dagssejr da SCREWBOX CARLRAS, med Oliver Wilson, kunne afvise næstfavoritten THE DANISH GIRL, med Martin Rodriguez, i det 1400 meter IKEYVET AUKTIONSLØB. Her var der gode 100.000 kr til vinderen. Endnu et spændende opgør, med mange heste med chance kort før mål. De fem første heste i mål var inden for 1 1/4 længde. Sejren var SCREWBOX CARLRAS ‘s anden i lige så mange starter. Vinderen ejes af Stald Ras.

FOTO: © Galop News
Nyt spændende opløb fulgte, da ti amatørryttere dystede i det 1600 meter AMATØR/LÆRLINGELØB. Otte ekvipager passerede målstregen inden for 1 1/2 længde, og der måtte målfoto til. SMARTINBLACK (IRE) der havde Skandinaviens absolutte topamatørrytter Lea Olsen i sadlen, fangede VALIDUS med Rikke Bay Torp næsten på stregen. Der måtte målfoto til, inden vinderen kunne udråbes.

Klampenborg d. 2016-09-24. Photo: Burt Seeger / US Photo.

FOTO: © Galop News
Endnu en sejr til Lone Kaj-Nielsen, som har haft et forrygende år. Inge Mette Dejgaard træner vinderen.
Det 1600 meter ONE MILE HANDICAP gik til Sverige. CATCH A GRENADE (IRE), trænet af Marcus Bergman, sejrede for første gang siden i 2013. CATCH A GRENADE (IRE), med Fanny Olsson, førte hele vejen, og kunne afvise et angreb fra MOON LIFE (SWE) fra Vanja Sandrup med Valmir de Azeredo. Vinderen ejes af Marcus Bergman og Michaela Lundqvist.

FOTO: © Galop News
Nyt flot væddeløb da det 1800 meter NEW HANDICAP skulle afgøres. Igen lå en hel stribe med chance i den sidste del af opløbet. ROCKY, med Alessandro GuerriniI, havde ført det meste af vejen, men KINGSBRIDGE, med Oliver Wilson, og EXQUEST med Carlos Lopez, kom stærkt helt ude i banen, da der manglede små 50 meter tilbage og gik forbi, og i mål havde KINGSBRIDGE halsen foran. Vinderen trænes af Flemming Velin, og ejes af Stald Maika.

Klampenborg d. 2016-09-24. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Dagens sidste løb, TWO TIMES AROUND HANDICAP, var over distancen 2200 meter. SPREAD MY WINGS (IRE) mødte til start med en sejr på Göteborg, og inden denne med en andenplads på Klampenborg, og var gjort til favorit i vinderspillet.
MISS ELSE med Fanny Olsson og TUMBLIN’ DICE (SWE) med Sara Slot førte an hele vejen rundt. I sidste sving fik MISS ELSE et par længder, og det var lige ved, at det holdt hele vejen. Det blev tæt mellem indvendige MISS ELSE og TUMBLIN’ DICE (SWE). Kun et hoved afgjorde, at sejren gik til TUMBLIN’ DICE (SWE).
TUMBLIN’ DICE (SWE) trænes af Matz Nilsson, og ejes af Stall Jarama
MISS ELSE, trænet af Dean P. Olsen, havde stor ære af det spændende løb, men måtte for anden gang i træk tage til takke med en andenplads.

Klampenborg d. 2016-09-24. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar