I dag sejrede den danske Oaks-vinder ELEKTRA ART også i den norske udgave af løbet. 

ELEKTRA ART med OLiver Wilson vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 23. september 2016. FOTO: © Galop News
ARKIVBILLEDE: ELEKTRA ART med Oliver Wilson vinder løb nr. 7 på Klampenborg den 23. september 2016.
FOTO: © Galop News

I dag tog ELEKTRA ART sin tredje storløbssejr på stribe. Den 4. september vandt hun Dansk Oaks og den 24.september Sceptre Stakes på Klampenborg, hvor hun slog ældre heste, og så her til eftermiddag hvor hun vandt Norsk Oaks.

 

Hun fik god modstand af løbets anden dansktrænet deltager SWAN BLACK. En halv længde skilte dog de to i mål.  Favoritten ANGEL LOVE(GER) med Jan-Erik Neuroth sluttede fjerde slået af staldveninden LADY MARMA(IRE) med Jacob Johansen.

 

Både ELEKTRA ART og SWAN BLACK lå som de sidste indtil opløbsstrækningen. SWAN BLACK med Manuel Santos valgte det inderste spor, og ELEKTRA ART med Oliver Wilson længere ude i banen. Da begge ekvipager passerede udgangen til banerne, havde de overtaget, og på de sidste 50 meter sikrede ELEKTRA ART sig sejren.

 

ELEKTRA ART trænes af fra Bent Olsen, der har vundet storløbssejre på stribe i år, og SWAN BLACK kommer fra Tine Hansens stald. Der var 125.000 i førstepræmie. Jens Haugård ejer denne dejlige hoppe.

Bent Olsen oplyste, at hun stopper nu for i år.

 

 

Det blev til mere dansk jubel denne eftermiddag. I YOUNG MOON LØP over 1600 meter sejrede Bente Slott trænet MANCHEGO (DEN) med mindst mulige margin foran PALERMO(GER) med Alan Wallace.

Manchego og Sara Slot i vindercirklen.
ARKIVBILLEDE: Manchego og Sara Slot i vindercirklen.

 

Videoer af dagens løb kan ses den næste uge på Rikstoto Direkte.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *