Det lykkedes Emilia Hvitved Pedersen at gentage succesen fra sidste år da hun vandt Hendes Majestæt Dronning Ingrids Mindeløb. Klasse 4 med distancen 1800 meter.

 

Royal Canin Arena. FOTO: © Kurt Ren´Madsen

 

For andet år i træk fik Emilia Hvitved sit navn indskrevet i vandrepokalen, da hun sejrede med Marianne Lohmann Seisbøll(a) trænet WIDE RANGING(GB) i Hendes Majestæt Dronning Ingrids Mindeløb.
LOXTON LAD (IRE) med Oliver Wilson og MOLLIE JO (IRE) med Francis Waweru lagde sig hurtigt i front, og ovre på Broløkkesiden pressede MOLLIE JO (IRE) og overtog føringen, med LOXTON LAD (IRE) allerede ridende. WIDE RANGING (GB) og WHISPERINGLINE med Anders Bager avancerede. Ind på opløbsstrækningen havde WIDE RANGING overtaget. Udvendigt kom MARY BOYLE (GB) med Lea Olsen i et godt angreb, og kæmpede med WHISPERINGLINE om andenpladsen. WIDE RANGING kunne de ikke røre. Det lykkedes WHISPERINGLINE at sikre sig andenpladsen med mindst muligt margin.

Løbet kan ses her.

I Lensbaron Berners Ærespræmie. Klasse 5 over 1650 meter byttede Anders Bager andenpladsen ud med en sejr efter et spændende opløb.

Pia Gram på MEXICAN OUTBACK (SWE) lagde sig hurtigt i front med LASERLINE med Anders Bager placeret femte sjette i yderste spor. På Broløkkesiden førte MEXICAN OUTBACK (SWE) med et par længder. Ved udgangen af sidste sving sås MEXICAN OUTBACK (SWE) stadigvæk i front. Ind på opløbet angreb LASERLINE midt i banen og udvendigt for denne kom Gert Larsen trænet CARLRAS DEWALT med Nanna Emilie Hansen i et godt angreb. Tre heste kæmpede de sidste meter mod mål, men Anders Bager og LASERLINE sikrer sig sejren, foran MEXICAN OUTBACK (SWE) og CARLRAS DEWALT. Hermed var der sikret gode vinder- og trioodds. Favoritten FAST LANE endte som sjette i mål. Vinderen trænes af Lone Bager.

Løbet kan ses her.
 

Aftenen i overskrifter:
• Emilia Hvitved indskrev sig for andet år som vinder af Dronning Ingrids Mindeløb.
• Anders Bager sikrede sig en første- og en andenplads.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *