I begyndelsen af firserne havde to otte-tiårige gode venner, Mark og Niels, den klare aftale, at Mark skulle ride og Niels skulle træne. En aftale der i den grad blev overholdt. Mark Larsen blev en fantastisk dygtig jockey med arbejdsplads forskellige steder i Europa, og Niels blev i 2011 trænerchampion i Norge, og har igen i år store muligheder for at forsvare championatet.

GALOP NEWS tog kontakt til Niels Petersen for at høre nærmere, om hans vej frem til at blive en succesrig træner i Norge.

 

 

Interview med trænerchampion Niels Petersen, Norge

Hvad gjorde, at du blev interesseret i sporten?

Min far var medejer af en hest, og jeg var med hver lørdag på banen, og her så jeg min storebror og storesøster i løb. Min storebror, Poul Erik Petersen, var lærling sammen med Lars Kelp hos Bent Jensen, og storesøster Marianne red ud for Ole Larsen.

 

Mark Larsen og jeg var de bedste venner, man kan næsten sige, at vi hang sammen som pot og pande, og jeg tilbragte mange timer oppe på Ole Larsens gård i Harreskoven, og interessen for sporten er kommet ad den vej.

 

Hvor er vi henne tidsmæssigt.

Vi snakker om tiden med Lee Cooper og Chinatown, så vi er i 1980-81 (red. Chinatown vandt både Dansk og Svensk Derby for træner Ole Larsen i 1981).

 

Har der tidligere været nogen tradition for hestesport i familien.

Der har altid været en interesse for heste, men jeg er ikke født ind i en trænerfamilie. Vi havde en onkel, der var kongelig berider, og min storebror og jeg kom i de kongelige stalde. Sidenhen var jeg garderhusar, og min storebror arbejder den dag i dag i de kongelige stalde.

 

Når du færdedes så meget i miljøet, og dine store søskende red ud, drømte du så ikke selv om at blive jockey?

Nej, men der er en meget sjov ting. Da Mark og jeg var børn, havde vi en helt klar tanke om, at han skulle ride, og jeg skulle træne, det var vores plan fra vi var små.

 

Man må nok sige, at det kom til at holde stik, og med stor succes.

Ja, vi har jo fejret nogle triumfer sammen.

 

Hvad skete der i årene inden du nedsatte dig som træner?

Jeg havde altid leget med tanken om at træne, jeg syntes, at det var en morsom tanke, men jeg gik jo i skole og tog sidenhen realeksamen på Ordrup Gymnasium. Højst sandsynligt havde jeg nogle andre ambitioner på det tidspunkt, men det trak vældigt, og jeg havde altid været fascineret af galoppen og fulgt med i, hvad der skete i udlandet.

Jeg startede på amatørbasis hos Ole Larsen, og efter jeg var færdig med min militærtjeneste, var jeg hos Stall Nordpol i Baden-Baden hvor Trond Hansen trænede. På det tidspunkt var vi både min søster Marianne, Lennart Hammer og Mark Larsen dernede. Det var en helt lille danskerkoloni.

Marianne og jeg var ligeledes ca. ½ års tid hos en tysk træner i Warendorf, og sidenhen en sæson hos Lars Kelp i Sverige. Jeg har været lidt omkring, men jeg må sige, når snakken drejer sig om hvem, der har haft mest betydning for mig, er det så afgjort Ole Larsen. Den dag i dag har jeg jævnligt kontakt til ham. En utrolig ambassadør for sporten.

 

Hvordan havnede du i Norge?

I 95-96 var jeg hos Ole Larsen på Hvidegården, hvor vi havde et par gode sæsoner, men kom på et tidspunkt til skade med mit ben, så jeg holdt en pause. Jeg rejste så rundt med Krauses hestetransport i Tyskland, hvor jeg havde gavn af, at jeg talte sproget. Her mødte jeg Rune Haugen i Dortmund eller var det Düsseldorf? Og han spurgte, om jeg ikke kom med op til ham i Norge. Her var jeg lidt under en sæson, og så rejste Rune til Trondheim. Der var da nogle ejere, som jeg skulle overtage og begynde at træne for.  

 

Hvornår udtog du trænerlicens og hvor?

Det gjorde jeg i Norge i 1998.  Året forinden trænede jeg uden licens, da stod Jan Bjørdal for mine heste, og Polar Shadow med Mark Larsen vandt Skandinavisk Mesterskab for 2-åringer, og var sidenhen, i min første sæson som træner med egen licens, tredje i Dansk 2000 Guineas og tredje i Norsk Derby.

 

Du kom jo rimelig godt i gang det første år som træner.

Joh, det gjorde jeg. Jeg havde fire-fem heste i træning heriblandt Polar Shadow og King Of Sweden, som jeg købte i Danmark til en hesteejer. Dem havde jeg et par gode sæsoner med. Men det var ikke let at komme i gang.

 

Hvor mange år tog det, førend du slog rigtigt igennem.

Jeg boede noget væk fra banen, men i 2001 flyttede jeg til Hoslegård, der ligger tæt på Øvrevoll Galopbane, og da begyndte jeg at få lidt flere heste i træning, og det begyndte så småt at eskalere. I 2005 kom sejren i Polar Cup med YOU NEVER KNOW (SWE) med Lennart Hammer, og herefter har det gået fremad.

 De sidste fem – seks år har gået virkeligt godt, og det er virkeligt vokset de sidste tre. I 2010 fik jeg træneransvaret for Nagell-Erichsens galopheste.

 

 

Er der stor forskel på galopmiljøerne i Danmark og Norge?

Jeg har nok været for længe væk fra Danmark til at udtale mig, og jeg har ikke mere fingeren på pulsen.

 

Drømmer du nogensinde om at etablere dig i Danmark?

Nej, jeg har ingen ambitioner i den retning. Hvis jeg skulle slutte med at træne i Norge og forlade Øvrevoll, skulle det være til et sted uden for Skandinavien.

  

Hvad har opholdet i Dubai i vintermånederne betydet for hestene?

Selvfølgelig betyder det noget, og jeg er overbevist om, at det er positivt. Bank Of Burden har jo efter de sidste to vintre været utrolig god. Silver Ocean, Old Pal, Manchester og Cat Junior var dernede i vinters. Præstationerne har udadtil været på det jævne, men gode præstationer for os, og det er det, vi må bygge videre på. Jeg føler, at det er et privilegium, at man har en anledning til at rejse derned.

 

Selvom resultaterne dernede ikke har været bragende, så har vi dog fået det ud af det, at vi tidligere fik Timely Jazz med i det Arabiske Derby 2010 (red. UAE Derby G2.) på Wold Cup aftenen, og blev toer i et listed-løb. Noget har vi da opnået, men det er frygteligt svært.

 

 

Er der nogen sejre, der betyder noget særligt for dig?

I 2005 vandt You Never Know med Lennart Hammer Polar Cup, efter en fantastisk opløbskamp. En sådan sejr husker man altid. Salt Track var fantastisk og vandt Pramms i 2007 med 4-5 længder og slog bl.a. Maybach. Selvfølgelig står den første derbysejr med Go Go Gasket i 2010 og en sejr i Stockholm Cup højt. Det er altid svært at fremhæve en eller to sejre frem for de øvrige. Bank Of Burden har jo gjort det virkeligt godt, Salt Track var en fantastisk hest, Timely Jazz flotte andenplads i Dubai, og sidste skud på stammen Silver Ocean er god.

 

Hvor mange heste har du i træning?

Der er 40 heste i træning.

 

Har du nogen ungheste som du forventer dig noget særligt af?

Jeg har 10-12 åringer, som kommer ind til næste år som 2-åringer, og en masse fine 2-åringer, der stadigvæk ikke har fået lov at blomstre. En der stikker lidt ud er Over the Ocean, en lillebror til Silver Ocean. 

 

Har du nogen jockeylærlinge?

Jeg har ingen i år.

 

Hvordan ser du på fremtiden?

Jeg har en stor stald, mange gode ejere, og et vældig godt personale med min søster Marianne i spidsen, en supervigtig person for mig, og jeg har meget at takke hende for. Det er lykkedes at skabe et rigtigt godt miljø.

Samtidigt sker der en række nye spændende tiltag på banen. Der skal etableres ny paddock og et nyt jockeyrum. Ligeledes skal der etableres ny galopbane vest for Stockholm(red. til erstatning for Täby).

Der sker mange nye spændende ting, og jeg ser lyst på fremtiden, og hvis jeg ikke skulle gøre det nu, så ville jeg være uforskammet.

 

Bliver der overhovedet tid til at dyrke andre interesser?

Min sambo Camilla Eriksen og jeg har to børn, en søn på tre år og en datter på syv år, så jeg prioriterer min tid sammen med dem meget højt. Om eftermiddagen henter jeg dem i henholdsvis børnehaven og skolen.

Når vi er i Dubai om vinteren, sørger vi for, at hele familien er samlet dernede en 3 ugers tid.

Jeg dyrker en smule golf, og en sjælden gang kan der blive tid til at tage en runde golf med Per-Anders Gråberg.

 

Fotos: Hvor andet ikke er nævnt er billederne lånt fra www.NPRacing.no fotoalbum, efter tilladelse fra Niels Petersen.

 

Efter dette interview var afsluttet har Bank Of Burden(USA) for anden gang i træk vundet STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL (GR 3). Det var samtidigt Bank Of Burden’s tredje Gr. 3 sejr på stribe. En fantastisk flot præstation. Det skete søndag den 9. september på Täby Galopp. Samme dag vandt Silver Ocean (USA) TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) over 1600 meter på dirtbanen. Per-Anders Gråberg red begge heste.

 

 

Af: Kurt René Madsen