Bank Of Burden(USA) Foto:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

VALLEY CHAPEL MEMORIAL (L) over 2.160 meter blev en gentagelse af Gr. 3 løbet Walter Nielsens Minneløp hvad angår rækkefølgen af de tre første i mål. Se tidligere artikel.

Bank Of Burden(USA), denne gang redet af Per-Anders Gråberg, vandt med en længde foran Mulan(GER), der var 1,5 længde foran Theatrical Award.

Handsome Hawk(IRE) havde taget spidsen inden de gik ind i første sving med Mulan(GER) på pladsen bag. Bank Of Burden(USA) lå som sidste hest indtil opløbssvinget, hvor han tog den korteste vej rundt svinget langs rails. Først ved 400 meter mærket måtte Handsome Hawk(IRE) kapitulere over for indvendige Bank Of Burden(USA) og Mulan(GER). Bank Of Burden(USA) trak fri af Mulan(GER) til sejr med en længde. Theatrical Award lå sidst da feltet gik ud af det sidste sving, og kom stærkt i opløbet, men kunne ikke passere Mulan.

De danske deltagere endte i det slagne felt.

Bank Of Burden(USA), der ejes af Oslo Racing Stables og IORR Stables, er efter Hawk Wing (USA)-Wewantitall (GB) e. Pivotal (GB). Vinderen trænes af den nuværende nummer et på trænerlisten Niels Petersen. Der var 400.000 nok. til vinderen. Bank Of Burden(USA) har nu indløbet lidt over 1.4 millioner.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *