En stald i kanonform

 

Dagens dobbeltvindere Rafael De Oliveira og Catharina Vång. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

Catharina Vång har virkelig sine heste i form. Sidste løbsdag på Täby blev det til dobbelt sejr, og hun gentog minsandten kunststykket igen i dag på Täby.

 

I dagens første løb et KLASS 1- løb med distancen 2.000 meter JEHU 3-ÅRSLÖPNING stillede Claes Björling trænet BARN DANCE (FR) med Rebecca Colldin til start som kæmpefavorit. Dette var ikke så mærkeligt efter dens første start i Sverige, hvor den sejrede sikkert. Rent matematisk var den 5 kg bedre inde end konkurrenterne. Det skulle snart vise sig at den ikke kunne indfri forventningerne, da den allerede gav op inde i opløbssvinget. I stedet gik upåagtede Christer Andersson trænet ATTILA med Fabienne De Geer i sadlen til en sikker to en halv længdes sejr foran WATCH ME FLY med David Delgado.

ATTILA var feltets mindst spillede hest i vinderspillet til næsten 12 gange indsatsen.

 

Attila med Fabienne De Geer. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

I dagens andet løb så vi en kommende stjerne, da Catharina Vång trænet FALMOUTH BAY (USA) med Rafael De Oliveira i sadlen tog en ganske overlegen sejr i det 1.600 meter GASBAG HANDICAP (KLASS 1) løb. Der var syv længder ned til anden hesten i mål ZINGOALLA ZAID med Per-Anders Gråberg. Dette var dens tredje sejr i Sverige i tre starter, alle tre vundet sikkert med adskillige  længder. FALMOUTH BAY (USA) er efter den amerikanske hingst Elusive Quality, som bl.a. er far til den australske champion Sepoy.

 

Falmouth Bay (USA) med Rafael De Oliveira. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

Oliver Wilson red næstfavoritten Maddox til en sikker to længders sejr foran BLADES OF GLORY med Maria Sandh i IRMINA HANDICAP (KLASS 3) et milerløb. Vinderen trænes af Caroline Malmborg, og ejes af Gunilla Malmborg.

 

Maddox med Oliver Wilson i fin stil. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Efter dagens sidste løb LORD NELSON HANDICAP (KLASS 5) var det igen Catharina Vång tur til at modtage den sejrende hest i vindercirklen. BATTLE ROYAL (IRE) med Rafael De Oliveira vandt det 1.600 meter LORD NELSON HANDICAP (KLASS 5) to en halv længde foran RUNSONRUN med danske Cathrine Weilby i sadlen.

 

Battle Royal med Rafael De Oliveira. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

V4 gav 1.214 kr.

V4-løbene kan ses her.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *