I går udstillede Espen Ski sine malerier på Klampenborg, og havde sponsoreret ærespræmien i løbet DM for Amatørryttere.

 

Esben Ski udstilling i Paddock tribunen, 1. sal på Klampenborg den 8. oktober 2016. FOTO: © Galop News
Esben Ski’s udstilling i Paddock tribunen, 1. sal på Klampenborg den 8. oktober 2016.
FOTO: © Galop News

 

I forbindelse med Espen Skis udstilling af malerier i Paddock-tribunen i går på Klampenborg, fik vi en kort snak med den tidligere topjockey, og nuværende kunststuderende.

 

»Jeg startede meget ung som jockey, og vandt mit første løb på Klampenborg, hvilket var med en hest fra Brian Wilson. Jeg har vel aldrig kunnet noget andet, og så sker der sådan en ulykke.«

Efter at have brugt den første tid efter ulykken i 2013 til at finde ud af, hvad der så skulle ske i tilværelsen, »jeg kunne jo ikke andet end hest«, som Espen udtrykte det, startede han på en kunstuddannelse på Prosjektskolen Kunstskole under rektor Vilde von Krogh inde i Oslo centrum.

 

Resultatet af de foreløbige lidt over 1-års studier kunne opleves i går.

Billeder fra Espen Skis udstilling på Klampenborg den 8. oktober 2016. FOTO: © Galop News
Billeder fra Espen Ski’s udstilling på Klampenborg den 8. oktober 2016.
FOTO: © Galop News

Billedet oven over viser mødet mellem moderne maleri og fortiden. Centralt i billedet er et portræt af stumfilmstjernen Dolores Del Rio omkranset af street-kunst.

De fleste af Espen Skis billeder, som han har med på denne lille udstilling, omhandler mødet mellem fortiden og det helt nye. Det gælder både i motiv- og materialevalg samt i stilretning..

 

Ærespræmien i DM For Amatører har titlen DM WINNER. Billedet har en anonym jockeyfigur med ridehjelmen under armen centraltplaceret. Omkring personen er der fragmenter af koryfæer fra Klampenborgs historie, i form af en kollage af sider fra ældre fuldblodsmagasiner. Der ses blandt andet Frans Nutz, en ung Brian Wilson og Gert Hansen.

 

Ærespræmien i DM For Amatører fra Espen Ski's udstilling på Klampenborg den 8. oktober 2016. FOTO: © Galop News
Ærespræmien i DM For Amatører fra Espen Ski’s udstilling på Klampenborg den 8. oktober 2016.
FOTO: © Galop News

 

Deltagerne i DM For Amatørryttere fotograferet på Espen Ski's udstilling på Klampenborg den 8. oktober 2016. FOTO: © Galop News
Deltagerne i DM For Amatørryttere fotograferet på Espen Ski’s udstilling på Klampenborg den 8. oktober 2016.
FOTO: © Galop News

 

Espen Ski lovede, at han til hans næste udstilling i Klampenborg, vil medbringe flere af sine værker. Det bliver spændende, at følge hans videre færd i kunstverdenen.

Held og lykke Espen – godt gået

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *