Niels Petersen tog de første to pladser i dagens højdepunkt på Täby STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL (GR3),  samt stod bag vinderen i TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) samt i BRITTFURN TÄBY OPEN SPRINT CHAMPIONSHIP (L). Bedre kan det næsten ikke gøres, et gruppe 3 løb og to listede løb.

Without Fear sammen med Fredrik Johansson og Niels Petersen | STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL | Täby 130915 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Without Fear sammen med Fredrik Johansson og Niels Petersen | STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL | Täby 130915 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

I STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL (GR3) måtte de sidste to års vinder BANK OF BURDEN med Per-Anders Gråberg tage til takke med en andenplads, 1 ½ længde efter den tidligere Triple-vinder WITHOUT FEAR (FR) fra samme stald. Fredrik Johansson sørgede for at WITHOUT FEAR (FR) fik en perfekt rejse langs rails igennem det meste af løbet .

Tredje i mål var årets derby-vinder HURRICANE RED (IRE), som i dag beviste, at han hører til blandt de bedste i Skandinavien. Bent Olsen trænet JUBILANCE (IRE) med Jacob Johansen, gik et flot løb, og sluttede på en femteplads, kun slået med 1 længde af SIR LANDO. Den engeske gæst GLEN’S DIAMOND (GB) sluttede tredjesidst.

 

PAINTERS EASEL(IRE) sprang hurtigst af og tog spids fulgt af BERLING (IRE) og LINDENTHALER (GER), med BANK OF BURDEN (USA) velplaceret ved rails. Da de nærmede sig mål for første gang var WITHOUT FEAR (FR) rykket frem som anden. Ovre på den fjerne langside var det stadigt med PAINTERS EASEL(IRE) i spidsen. Kort inden motorvejssvinget gik WITHOUT FEAR (FR) frem og overtog føringen. BERLIN og BANK OF BURDEN, der nu var rykket ud fra rails, fulgte efter. Ind på opløbet var det med WITHOUT FEAR (FR) i spidsen. BANK OF BURDEN kom rundt i fjerde spor, og optog forfølgelsen af WITHOUT FEARder havde holdt sig langs rails svinget rundt. Men BANK OF BURDEN kom ikke tættere på end de 1 ½ længde, som forskellen var i mål. Stor ros til BANK OF BURDEN (USA), der nok havde foretrukket en knap så let bane.

Without Fear vinder med Fredrik Johansson | STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL | Täby 130915 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Without Fear vinder med Fredrik Johansson | STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL | Täby 130915 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Vinderen ejes af Stall Bonne Nuit

 

SILVER OCEAN(USA), med Fredrik Johansson, blev en overlegen vinder af TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) over 1600 meter på dirten, 2 længder foran Jägersro-specialisten LUCA BRASI. Parret tog føringen fra start, og gav en imponerende opvisning. Vinderen ejes af Autoindustri AB. Der var 200.000 i førstepræmie.
Silver Ocean og Fredrik Johansson sammen med Niels Petersen og sønnen Fredrik. | TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Silver Ocean og Fredrik Johansson sammen med Niels Petersen og sønnen Fredrik. | TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
I BRITTFURN TÄBY OPEN SPRINT CHAMPIONSHIP (L) holdt BEAT BABY (IRE), med Per-Anders Gråberg, denne gang helt ind i mål. Parret tog ret hurtigt føringen. Inde i svinget lå de flere længder foran konkurrenterne. Forspringet blev udbygget i starten af opløbet. Med ca. 200 meter til mål havde Fredrik Johansson dog fået gang i GIANT SANDMAN(IRE), der kom nærmere, men aldrig truede BEAT BABY (IRE), der vandt en flot 3 længders sejr. Vinderen ejes af Atle og Hege Walgren. Der var 200.000 i førstepræmie.
De to danske deltagere, DINGLE VIEW(IRE) og FLYER endte henholdsvis næstsidst og sidst.
Beat Baby vinder med Per-Anders Gråberg | TÄBY OPEN SPRINT CHAMPIONSHIP (L) | Täby 130915 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Beat Baby vinder med Per-Anders Gråberg | TÄBY OPEN SPRINT CHAMPIONSHIP (L) | Täby 130915 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Løbene kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *