Fænomenale Black Caviar

Black Caviar(AUS) gjorde det igen. På en udsolgt Randwick Racecourse i Sidney vandt hun det 1.200 meter T J Smith  Stakes (Gr. I). Det var hendes 25 sejr ud af 25 mulige. Med sejren i dag satte hun også australsk rekord ved at vinde 15 gruppe I- løb, da hun slog Kingston Towns rekord på 14.

Randwick Racecourse. Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported license.
Randwick Racecourse.
Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported license.

Vindertiden var på 1.09,65.  Anden i mål var Epaulette tre længder efter vinderen.

Med 200 meter tilbage gik Black Caviar frem, og feltet kom aldrig i nærheden af hende igen. Det er et fantastisk arbejde som træner Peter Moody og jockey Luke Nolen har udført.

Efter løbet udtrykte Peter Moody: »Hver gang mangler vi ord, men jeg er virkelig glad for at hun gav det store publikum en sådan opvisning«.

En kort video kan ses her.

OPDATERET MED VIDEO AF HELE LØBET HER

En sand fornøjelse at se Luke Nolens ridt. Parret havde startspor 1, og de sprang hurtigt af, og lå tredje indvendigt indtil hun var “faldet til ro”. Herefter sørgede Nolen for at trække hende ud, således at der ikke var fare for at blive lukket inde. Herefter var det blot “a piece of cake”.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *