FALCONET vandt ganske nemt dagens hovedløb det 1800 meter WALT DISNEY SKANDINAVISK GRAND PRIX.

Falconet med Jacob Johansen, Træner Bent Olsen samt ejer Lone Kaj-Nielsen. FOTO: © Galop News.
Falconet med Jacob Johansen, træner Bent Olsen samt ejer Lone Kaj-Nielsen.
FOTO: © Galop News.

Denne dejlige mørkebrune hingst efter Falco, der trænes af Bent Olsen og ejes af Lone Kaj-Nielsen, blev redet til sejr af dens faste partner Jacob Johansen. Det var FALCONET  tredje sejr i år.

Da de sprang af var det med FINN IND AGAIN med Manuel Santos i front fulgt af DON’T LOSE(SWE) med FALCONET placeret indvendigt tredje-fjerde. Denne stilling var uændret, da de gik ind i svinget, men Jacob Johansen havde nu trukket FALCONET ud i tredje spor. MALTHO fulgte med udvendigt for FALCONET. Disse fire lå på stribe ind på opløbsstrækningen. Da Jacob Johansen gav marchordre gik FALCONET legende let forbi, uden konkurrenterne kunne stille noget op. Da parret var i mål, var det med fire længder ned til andenhesten SUMMERTIME med Rafael De Oliveira, som i sidste galopspring forhindrede, at det blev dobbelt-sejr for Bent Olsen. DON’T LOSE(SWE) blev slået med et hoved. FALCONET er nu godt på vej til at runde den halve mio. i indvundne præmier alene i år.

Falconet

En flot præstation, at sætte sine ældre konkurrenter så eftertrykkeligt på plads. Det bliver spændende, at følge ham i hans næste opgaver.

Løbet kan ses her.

Dagens andet hovedløb KLAMPENBORG STORE SPRINT over 1200 meter blev vundet af populære FLYER. Selvom det på papiret så ud som om, det ville blive et opgør mellem ALCOHUAZ (CHI) med Elione Shaves og MATCH POINT (FR) med Rafael Schistl, som også var gjort til favoritter i spillet, ville FLYER og Nicolaj Stott det anderledes. MASTER CHEF (IRE) med Jacob Johansen havde lagt et godt tempo fra start, og førte med adskillige længder ind i svinget. Ved lågen var FLYER på højde med MASTER CHEF (IRE), og gik let i front, og sejrede sikkert med 1/2 længde foran favoritten ALCOHUAZ (CHI)  Det var hans første sejr i år. FLYER trænes af Søren Jensen og ejes af Stald Ras.

FLYER og Nicolaj Stott. FOTO: © Galop Ne
FLYER og Nicolaj Stott.
FOTO: © Galop News

Løbet kan ses her.

I dagens 2-års løb, BØRNELOUNGEN 2-ÅRS MAIDENLØB med distancen 1200 meter, dominerede Søren Jensen’s 2-åringer. HARBOUR LIGHT med Danny Patil sejrede sikkert med mange længder foran staldkammeraten CONTIKI med Elione Shaves. Vinderen ejes af Stald Seaside.

Harbour Light og Danny Patil vinder 2-årsløbet. FOTO: © Galop News
Harbour Light og Danny Patil vinder 2-årsløbet.
FOTO: © Galop News

 

Træner Flemming Poulsen, som i år startede trænergerningen i Danmark igen, efter at have været træner i Frankrig i flere år, havde også en fin dag med to sejre. Begge var med Lone og Jens Westh ejet heste. Første sejr kom i det 1300 meter KØBENHAVNS SANDSKULPTUR FESTIVAL HANDICAP med 4-årige FLAWLESS BEAUTY med Rafael Schistl, som tog en sikker 4 længders sejr foran toeren i mål SESSAN, trænet af Inge Mette Dejgaard, og redet af Jacob Johansen.

FLAWLESS BEAUTY med Rafael Schistl. FOTO: © Galop News
FLAWLESS BEAUTY med Rafael Schistl.
FOTO: © Galop News

Løbet kan ses her.

 

Den anden sejr kom i HANDY MANNY HANDICAP over 2400 meter. Her vandt VERA VOLKOVA med Oliver Wilson i sadlen. Sejren var sikker med 3/4 længde foran FANCHORY (SWE) med Manuel Santos.

VERA VOLKOVA og Oliver Wilson. FOTO: © Galop News
VERA VOLKOVA og Oliver Wilson.
FOTO: © Galop News

 

Træner Ann-Charlotte Nielsen’s stald fortsatte den gode form, da CHA CHA AWARD med Marc Stott i sadlen tog sin tredje årssejr. Det skete i MICKEYS KLUBHUS HANDICAP med distancen 1800 meter. Det blev en sikker sejr med 3 længder i behold. Toer blev HER BIRTHDAY (IRE) med Manuel Santos.

CHA CHA AWARD og Marc Stott. FOTO: © Galop News
CHA CHA AWARD on Marc Stott.
FOTO: © Galop News

Øvrige vindere denne søndag var:

Ole Larsen trænet NIGHT ANGEL (IRE) med Nicolaj Stott i OZ THE GREAT AND POWERFUL HANDICAP (1200 meter). Løbet kan ses her.

NIGHT ANGEL (IRE) med Nicolaj Stott. FOTO: © Galop News
NIGHT ANGEL (IRE) med Nicolaj Stott.
FOTO: © Galop News

 

Helle Christensen trænet CLOS BEYLESSE med Manuel Santos i FOLLOW US ON FACEBOOK MAIDENLØB med distancen 1200 meter. Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *