Falls of Lora (IRE) vandt UAE Oaks på Meydan her til aften.
Denne aftens hovedbegivenhed, UAE Oaks Sponsored By The Saeed & Mohammed Al Naboodah Group (Gr. 3) over 1.600 meter på all-weather banen, blev et ganske spændende opgør.
Vinder blev Falls of Lora (IRE) trænet af M Al Zarooni og redet til sejr af Mickael Barzalona. Mary Fildes (IRE) med James Doyle holdt lige akkurat andenpladsen.
Mary Fields trænet af J.S.Moore og redet af James Doyle sprang hurtigt fra start og lagde sig med det samme i spidsen. På den fjerne langside udbyggede hun forspringet og var hurtigt otte længder i front. Ved 800 meter mærket havde hun 12 længders forspring, og med 400 meter tilbage af løbet havde Mary Fields stadigvæk en føring på 8 længder. Så begyndte de at komme bagfra, og især indvendige Falls of Lora (IRE) havde virkelig bid i angrebet. Mary Fields var efterhånden ved at være træt og trak længere ud i banen. Da der manglede 100 meter, var løbet afgjort til Falls of Lora (IRE)’s fordel, og det lykkedes Mary Fields fortjent i en sidste kraftanstrengelse at holde andenpladsen. Favoritten Pimpernel endte som femte i mål.
Der var USD 150.000 til den Goldolphi ejede Falls of Lora (IRE).
Se løbet her.
I aftenens tredjeløb Meydan Classic Sponsored By The Saeed & Mohammed Al Naboodah Group 1.600 meter med 90.000 til vinderen havde jo deltagelse af F. Borges trænet 3 årige fuks Energia Dust (BRZ) med Per-Anders Gråberg og WiWal KB Stall’s Old Pal (FR) med William Buick i sadlen. Old Pal (FR) trænes af Niels Petersen.
Begge heste kom godt fra start. Old Pal indtog hurtigt en placering lige bag den førende Cash Luck (AUS), og Energia Dust (BRZ) lå placeret sjette udvendigt. Der skete ikke de store ændringer, førend de gik ud af opløbssvinget. Old Pal faldt snart tilbage indvendigt, da tempoet nu blev sat i vejret. Energia Dust (BRZ) holdt ved lidt længere, men ingen af de to havde nogen indflydelse på det endelige resultat. De endte som henholdsvis ottende og tiende i mål, med Energia Dust (BRZ) bedst placeret. Oppe foran kom Enfaadha (GB) udvendigt i et angreb, og det så ud som om at her var vinderen, men mellem heste indvendigt for Enfaadha kom Burano mesterligt redet af Frankie Dettori i et sidste øjebliks angreb og får lige et kort hoved foran på målstregen.

Se det spændende løb her.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar