Indgangspartiet på Øvrevoll. FOTO: © Galop News
Indgangspartiet på Øvrevoll.
FOTO: © Galop News

 

I går den 17. maj var det Norges Nationaldag, og for sekstende år i træk inviterer Øvrevoll til familiefest.

 

Der var bl.a Fam. E. Nagell-Erichsens Hoppeløp, Skandinavisk Mesterskap for 3-Åringer og Irish Thoroughbred Marketing Sprint på programmet.

 

FAM. E. NAGELL-ERICHSENS HOPPELØP, over 1800 meter på græsbanen, havde deltagelse af 5 dansktrænet heste i et felt på ni heste.

 

ICECAPADA (IRE) fra Niels Petersen’s stald var kæmpefavorit. ICECAPADA (IRE) havde været i Dubai i vinters, og mødte med en fjerdeplads i et Listed-løb i Tyskland.

HOKU med Manuel Santos skød frem fra start, og satte et rask tempo, to længder foran ZARZUELA. Inden de gik ind i sidste sving 10 længder. Ind på opløbet holdt HOKU stadigvæk, selvom de kom nærmere. Først ved 200 mærket havde ICECAPADA kontakt, men kom aldrig forbi. Den af Bent Olsen trænet hoppe sejrede med 3/4 længde. Stall Cambre ejer vinderen.

 

HOKU med Manuel Santos 5. løbs vinder på Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.
ARKIVBILLEDE: HOKU med Manuel Santos 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2016-04-23. FOTO: © Galop News.

CAITLING (DEN), trænet og ejet af Peter Spengler, og med Sara Slot i sadlen sluttede på en god fjerdeplads. De øvrige danske placeringer var: RUN BY FAITH (GB) fra Marc Stott sluttede sjette,  DANISH DESIGN (FR) fra Jan Olsen syvende og IMAGINE fra Søren Jensen sidst.

 

Skandinavisk Mesterskap for 3-Åringer var i år rykket frem til 17. maj. Her havde Bent Olsen Lone Kaj-Nielsen’s ALL OR NOTHING (SWE) i feltet. Jacob Johansen var i sadlen. ALL OR NOTHING (SWE) lagde sig i front kort efter start. Denne stilling holdt til der var 200 meter tilbage, hvor først LIFEOFBRYAN  med Carlos Lopez, og kort efter indvendige APPELINA (DEN) Jan-Erik Neuroth gik forbi. Herefter var det mellem de to favoritter, det skulle afgøres. LIFEOFBRYAN sejrede med et hoved. Vinderen trænes af Hallvard Soma, og ejes af Stall Litza.
ALL OR NOTHING (SWE) sluttede som en god tredje.

 

Irish Thoroughbred Marketing Sprint afsluttede dagen. Bag portene var blot fire heste. EASY ROAD (GB) og RAGAZZO skulle give henholdsvis 8 og 10 kg til PAL O’MINE (IRE) og MISS REBEL (GB). Det blev et spændende opløb med tre heste indenfor et hoved. MISS REBEL (GB) med Carlos lopez sejrede foran RAGAZZO med Jacob Johansen. og PAL O’MINE (IRE) med Alexandre Dos Santos tredje. Cathrine Witsø Slettemark træner, og Stall Exit ejer vinderen.

 

Af. Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *