En mere overlegen vinder af et Dansk Derby er ikke set længe. Da QUEEN ROUGE trak fra inde på opløbet, var der ingen, der kunne følge med. Bedste hest vandt.

QUEEN ROUGE med Oliver Wilson vinder The Macallan Dansk Derby 2019 på Klampenborg den 11. august 2019.
FOTO: © Burt Seeger

Femten fuldblodsheste var parate til at kæmpe om hæder og ære, samt en samlet præmiesum på 1 mio., da portene sprang op.  Rafael Schistl og WISHFORMORE blev liggende ude ved publikum, og da de passerede flagstangen, skar de ned og stak af. Midtvejs ovre på langsiden havde de et anseeligt forspring. Dette var dog skrumpet betragteligt gennem svinget, men de holdt indtil 150 meter ind på det lige stykke, hvor favoritten QUEEN ROUGE gik nemt forbi. Herefter var det blot et spørgsmål om, hvor stor supperhoppens sejr ville blive. Hård kamp om anden og tredjepladsen. GOOD FELLA med Nicolaj Stott, og trænet af Søren Jensen, havde nakken foran SILVERSTONE med Carlos Lopez.

Sejren var både Marc Stott’s og Oliver Wilson’s første derbysejr.

Mme Fernande ejer vinderen, som er opdrættet af Stutteri Hjortebo.

Kredsen bag QUEEN ROUGE efter sejren i The Macallan Dansk Derby 2019 på Klampenborg den 11. august 2019.
FOTO: © Burt Seeger

Efter løbet blev Marc Stott interviewet af FastTrack speakeren, som blandt andet spurgte indtil bla. presset inden løbet.

“Jeg prøver ikke at tænke så meget over det, bare få arbejdet gjort. Du kan ikke lave om på noget. Du skal bare sørge for, at hun kommer i den bedste kondition, hun kan, så er resten op til Oliver.”

Der blev også spurgt ind til, om hun fik det løb, de havde ventet på forhånd.

“Vi havde et godt startspor, vi kunne klemme os lidt ind, så vi kunne få hende pakket ind, og komme rundt svinget godt. Fra 1600 meter og hjem forløb det lige som det skulle.”

Havde du selv turde tro på, at hun ville være så overlegen, som hun viste sig at være her.

“Det ville vel nok være lidt frækt, hvis jeg svarede ja. Jeg ved, at hun er god. Det overraskede mig ikke, at hun var så overlegen som hun var her.”

Næste opgave for QUEEN ROUGE bliver sandsynligvis Breeders Trophy Classic i Stockholm(Bro Park) den 22 septembe oplyste Mak Stott. 

 

Det har virkelig kørt i olie for Marc Stott efter at han nedsatte sig som træner. Det er blevet til en række store sejre, og i dag kronen på værket en derbysejr. Det er der mange, som ikke opnår igennem en hel karriere.  Her i Skandinavien er der kun tre forsøg hvert år for at vinde dette eftertragtede løb.

Ligeledes var det QUEEN ROUGE’s jockey Oliver Wilson’s første derbysejr. Oliver Wilson har også lige fra start vist sine store evner for jobbet, og han er nået utrolig langt. Oliver Wilson måtte da også knibe en lille tåre af glæde, da han stod oppe i vindercirklen.

Utrolig glædeligt, at feltets bedste hest vandt. Vi vil følge den på dens videre rejse. Stort Tillyke!

Træner, ejer og jockey efter QUEEN ROUGE’s sejr i The Macallan Dansk Derby 2019 på Klampenborg den 11. august 2019.
FOTO: © Burt Seeger

 

Af: Kurt René Madsen 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *