EXTREME NORTH (USA) med Nicolaj Stott vandt aftenens enlige galopløb på Fyens Væddeløbsbane.

FOTO: Ole Hindby
Der var otte heste i startboksene i aftenens enlige galopløb på Fyens Væddeløbsbane, Mary Boyle Handicap. Klasse 4 over distancen 1250 meter.
Mette Fruergård (a) trænet EXTREME NORTH (USA) med Nicolaj Stott var kæmpefavorit efter dens gode resultater i år. Det var indtil i dag blevet til en sejr og seks andenpladser i syv starter. I dag blev det til yderligere en sejr, og endda en af de mere sikre af slagsen. Nicolaj Stott havde sidst i opløbet tid til at kigge sig tilbage flere gange for at se, hvor de blev af. Afstanden til andenhesten Per Meyn(a) trænet GOLD DIAMOND (USA) med Liv Susanne Nielsen lød på 2 1/2 længde. Der var 10.000 kr i førstepræmie. SHAMSIIN med Lea Olsen havde prøvet at stjæle løbet, med ved udgangen af opløbssvinget var der udsolgt, og parret endte sidst i mål.
Se løbet her.
Resultat:
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
| 1 | 3 | Extreme North | Nicolaj Stott | 63(61) | 14,1 | 22 |
| 2 | 1 | Gold Diamond | Liv Susanne Nielsen | 58(60) | 14,6 | 49 |
| 3 | 2 | Look Here’s Lady | Sara Slot | 62(60) | 14,8 | 58 |
| 4 | 7 | Verona | Ulrikke Nielsen | 49(49) | 14,8 | 197 |
| 5 | 8 | Handcuff | Pia Gram | 52(48) | 15,0 | 303 |
| 6 | 4 | Bolou | Pernille Thim | 53(52) | 15,1 | 233 |
| 7 | 6 | Flo Jo | Danny Patil | 57(55) | 15,6 | 413 |
| 8 | 5 | Shamsiin | Lea Olsen | 71(69) | 16,1 | 36 |
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar